By

Kjell Rønningsbakk

Powel og BKK Nett bygger energibransjens første virtuelle robot

Den virtuelle roboten for automatisk nettdrift er en ny programvare som håndterer store mengder data og omsetter dette til et beslutningsgrunnlag, som igjen gir nettoperatøren rask og kritisk viktig innsikt i hvordan driftsituasjonen bør håndteres. For å redusere konsekvensen av driftsforstyrrelser i strømnettet, vil den virtuelle roboten kunne utløse automatiske tiltak i nettet uten menneskelig innblanding.

Ny kraftleidning til Bodø

Noregs vassdrags- og energidirektorat (NVE) har gjeve Nordlandsnett løyve til å byggje ein ny kraftleidning mellom Hopen og Tjønndalen transformatorstasjonar i Bodø kommune. Nordlandsnett har òg fått løyve til å leggje om to eksisterande kraftleidningar ved Hopen.

EU-Kommissionen: Elnetselskaber skal kunne satse – og fejle

Frem mod 2030 får Europas 2.600 elnetselskaber en stadig større rolle i udviklingen af et grønnere energisystem propfyldt med vindmøller og solceller. Denne decentralisering bør smitte af på lovgivning og regulering, mener EU-Kommissionen, der med Vinterpakken ”Clean Energy for All Europeans” har fremlagt en stribe forslag, der nu er til debat i medlemslandene. - Vi skal belønne investeringer i innovation, fastslår direktør i EU-Kommissionens energidirektorat, Klaus-Dieter Borchardt, og tilføjer, at det at løbe en risiko – og fejle i ny og næ – bør være en del af fremtidens rammer for elnetselskaber. Klaus-Dieter Borchardt var en af de prominente oplægsholdere på et dansk-tysk seminar forleden om elnetselskabernes fremtidige rolle. Seminaret, der var arrangeret af Dansk Energi og State of Green, blev afviklet i det nordiske fælleshus i Berlin. Blandt tilhørerne var en god blanding af repræsentanter for tyske og danske energiselskaber -heriblandt Radius: - Innovation er nødvendig. Der er stadig elementer i vores infrastruktur, der er næsten 100 år gammel, og uden ny teknologi bliver det dyrt at opfylde vores ønsker om grøn omstilling, påpegede bestyrelsesformand Knud Pedersen fra Radius. Nyt DSO-organ skal styrke samarbejdet EU-Kommissionen er ikke voldsom konkret i Vinterpakken i forhold til, hvordan den vil fremme innovation, men der er en ægte vilje til at styrke dialogen med elnetselskaberne via et nyt samarbejdsorgan. I forhold til Europas 54 transmissions- og systemoperatører (TSO’erne) benytter EU-Kommissionen organisationen ENTSO-E som sparringspartner, og nu skal elnetselskaberne (DSO’erne) også have en institution med seks arbejdsområder: Planlægning/koordinering, integration af vedvarende energi, fleksibelt elforbrug, digitalisering/smartgrid, datamanagement/IT-sikkerhed samt netværkskoder/guidelines. - DSO’erne er meget vigtige for EU-Kommissionen. Med vores forslag vil vi sætte DSO’erne på niveau med TSO’erne. Vi har brug for erfaringerne fra DSO’erne, og I har brug for en stærkere stemme i mange forskellige sammenhænge, vurderer Klaus-Dieter Borchardt. Et af de spændende spørgsmål er, hvem der skal have sæde i det nye DSO-organ. Efter seminaret slog en række tyske DSO’er ring om Klaus-Dieter Borchardt, så positioneringen er i gang. EU-Kommissionen har opsat en række kriterier for deltagelsen, men de vil helt sikkert blive debatteret i de kommende måneder. - Vi har fremlagt et forslag. Det er ikke den bedste løsning, men vi har ikke kunne finde på noget bedre, erkender Klaus-Dieter Borchardt, der gerne vil drøfte, hvordan mindre DSO’er kan blive bedre repræsenteret, så DSO-organet ’ikke kun er for de store dyr’. Udfasning af atomkraft I Tyskland er der cirka 800 DSO’er, og også de efterlyser bedre muligheder for innovation for at kunne indpasse stadig mere vedvarende og fluktuerende energiproduktion, fleksibelt elforbrug og ’nye’ teknologier som elbiler, batterier og el-til-gas/brint/transport. - Vi ser DSO’erne som neutrale markedsfacilitatorer, der vil få stadig mere ansvar i takt med decentraliseringen af produktionen, oplyser Andrees Gentzsch fra ledelsen af den førende tyske brancheorganisation for forsyningsselskaber, BDEW. De tyske politikere har aftalt at udfase de resterende atomkraftværker frem mod 2022, så dermed forsvinder en stor del af den centrale el-kapacitet. I stedet vil der blive født rigtig meget vedvarende energi ind i systemet. Ifølge ét scenarie kan det frem til 2030 dreje sig om ekstra 13.500 MW havvindmølleparker, 35.000 MW vindmøller på land og 19.000 MW solenergi – ganske svimlende mængder i forhold til et typisk dansk behov på 5.-6.000 MW. - Vi står overfor en meget stor opgave, konstaterer Andrees Gentzsch. Fremadskuende regulering Også vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi understregede på det dansk-tyske seminar det vigtige i, at elnetselskaber via fremadskuende regulering får bedre muligheder for innovation. - Det skal være i orden at begå fejl. Hvis reguleringen straffer de modige, vil ingen forsøge at udvikle systemet. Dermed slår vi innovationen ihjel, inden den kommer i gang, fastslog Anders Stouge, der ser den britiske regulering som et forbillede på dette punkt. Hvilke frihedsgrader, elnetselskaberne skal have som følge af Vinterpakken, vil blive forhandlet i de kommende år. Herefter skal rammelovgivningen konkretiseres bl.a. via mere tekniske instrumenter som netværkskoder og guidelines. Effekten af alle disse anstrengelser vil begynde at vise sig fra 2020 og frem mod 2030 som et middel til at nå EU’s overordnede energi- og klimamål. Klaus-Dieter Borchardt finder det i den forbindelse afgørende, at DSO’erne og TSO’erne bliver bedre til at samarbejde, og at DSO’erne bliver mere fleksible i deres håndtering af elnettene. Der skal fortsat investeres i kabler, transformerstationer og andet traditionelt hardware, men der skal ifølge Klaus-Dieter Borchardt satses mere bl.a. på digitalisering, fleksibelt forbrug og smart styring.
1 2 3 65