09 januar 2018

ABB leverer 450 kW hurtiglading for elbusser i Gøteborg

Göteborg Energi har bestilt to 450 kW ABB OppCharge (Opportunity Charging) hurtigladere for mer effektiv drift av høykapasitets elbusser i Gøteborg. ABB skal levere laderne våren 2018 i et prosjekt med Volvo Bussar, Västtrafik og Göteborg Energi. De to hurtigladerne installeres på linje 16 ved Sahlgrenska universitetssykehus og i Eriksberg, som skal betjenes av to...
Les mer
09 januar 2018

Svevia bygger för 58 vindkraftverk

Svevias ska göra markarbeten och bygga fundament vid bygget av en ny vindkraftspark med 58 vindkraftverk i Åmot-Lingbo i Gävleborgs län. Uppdraget är värt 250 miljoner kronor. Den nya vindkraftsparken byggs på gränsen mellan Gästrikland och Hälsingland, cirka 80 kilometer nordväst om Gävle. Svevia kommer att konstruera och bygga de 58 fundamenten samt all tillhörande...
Les mer
08 januar 2018

Energiselskaber skal håndtere den menneskelige risikofaktor

Medarbejdere kan i et uopmærksomt øjeblik komme til at indsætte et virusramt usb-stik i sin computer. En stærk sikkerhedskultur kan være et bolværk mod nogle af de værste hændelser. Dansk Energi tilbyder sammen med Politiets Efterretningstjeneste (PET) en temadag om, hvordan energiselskaber kan beskytte sig mod indre trusler mod it-systemer og andre kritiske værdier. I...
Les mer
08 januar 2018

Enklere og billigere å legge ledninger i bakken

Regjeringen endrer nå den såkalte ledningsforskriften. Dette vil gjøre det enklere og billigere å etablere ledningsanlegg som strømnett og bredbånd i hele landet. De nye reglene vil bidra til økt digitalisering av Norge og mer forutsigbare rammebetingelser for alle ledningsaktører. Gravekostnadene utgjør gjerne 70–80 prosent av kostnadene for fremføring av bredbånd i offentlig vei. Det...
Les mer
05 januar 2018

Teknologiutvikling alene tar oss ikke til lavutslippssamfunnet

På oppdrag fra Enova har fem forskningsmiljøer i Norge beskrevet hvordan lavutslippssamfunnet i 2050 kan se ut. Framtidsbildene viser at teknologiutvikling etter all sannsynlighet ikke vil være nok til å skape morgendagens bærekraftige samfunn. Vi trenger også andre former for innovasjon som kan redusere karbonfotavtrykket vårt, for eksempel nye forretningsmodeller og nye måter å utforme...
Les mer
05 januar 2018

Batterier, der er tilsluttet elnettet, kan komme til at spille en betydelig rolle med at levere el med kort varsel, når forbruget er højt og det kniber for sol og vind, vurderer Dansk Energi. I et brandsikret rum i parkeringshuset Lüders i Nordhavn, står en klods på 3,5 tons, der meget vel kan blive en vigtig del af fremtidens danske energiinfrastruktur. Nettilsluttede batterier, som det Radius, ABB med flere er i gang med at teste i Nordhavn, kan nemlig træde til med kort varsel og levere el, når det er overskyet og vindstille, på samme måde som bl.a. gasfyrede kraftvarmeværker gør i dag. Forskellen er bare, at strømmen i batterierne typisk vil blive fyldt på, når energien er grøn, rigelig og billig og kan bruges i præcis de timer, hvor behovet for kraftværker er størst, og der derfor ellers skal brændes gas og kul af og udledes CO2 for at sikre strøm i kontakten. På den måde kan batterierne gå hen og blive de nye spidslastværker, som Dansk Energi konkluderer i et nyt Outlook for vedvarende energi. Årsagen er de seneste års store prisfald. Dansk Energi har regnet på konsekvenserne, hvis dette prisfald fortsætter i de kommende år. – Batterier kan i princippet dække stort set hele behovet for ny spidslastkapacitet allerede fra 2025, siger chefkonsulent Karsten Capion. Han tilføjer dog, at det kun er batterier med relativt kort afladningstid, der ser ud til at blive rentable, hvorfor de kun kan dække ”toppen” af spidsbelastningerne i elsystemet. Køb billigt, sælg dyrt Dansk Energi har regnet på et muligt scenarie, hvor et batterilager med tre timers lagring i 2025 kan etableres for 750 euro/kW bestående af 3 x 200 euro/kWh til lager og 150 euro/kW effektelektronik. I 2030 og 2035 vil regningen være dykket yderligere til henholdsvis 600 og 450 euro/kW. – Hvis disse niveauer bliver virkelighed, vil batterier være konkurrencedygtige med en simpel gasturbine, der koster 450 euro/kW, når man også tager med, at batteriet kræver mindre vedligehold og man samtidig tjener på at kunne købe billigt og sælge dyrt på elmarkedet og på eventuelle ydelser til distributionsnettene, siger Karsten Capion. En anden væsentlig fordel ved batterierne er, at de kan opstilles på få måneder, som senest vist ved Teslas leverance af et 100 MW batteri til Sydaustralien på blot 100 dage. Et gaskraftværk derimod tager flere år at bygge. Analysen peger på, at der kan etableres 35 GW spidslastkapacitet i Nordvesteuropa. De godt 100 GWh batteri, der skal anvendes hertil, svarer til tre års output fra Northvolts planlagte fabrik i Nordsverige. Udfordring for kraftværker Parallelt er man også ved at udvikle andre former for lagre, der har væsentligt lavere priser per lagret kilowatt-time. Blandt eksemplerne på disse er SEAS-NVE’s lagerprojekt, hvor sten varmes op til 600°C. – Hvor batterierne vil være et godt match til solceller, vil det være andre lagre, der skal bakke vindenergi op. Disse lagre skal kunne fyldes op gennem længere perioder med kraftig vind og kunne frigive el i fx hele uger med vindstille, siger Karsten Capion. Hvis priserne på batterier fortsætter nedad i det tempo, Dansk Energi forventer, vil det yderligere presse de tilbageværende kraftværker. De lider allerede i dag under, at der er få timer på et år, hvor de kan producere og sælge strøm. – Dels vil der komme endnu mere vedvarende energi, der kan fylde batterierne op med strøm, når den er rigelig. Og dels vil der altså blive endnu færre timer med høje elpriser, hvor kraftværkerne kan få dækket deres omkostninger, siger Karsten Capion.

Batterier, der er tilsluttet elnettet, kan komme til at spille en betydelig rolle med at levere el med kort varsel, når forbruget er højt og det kniber for sol og vind, vurderer Dansk Energi.