Norsk krav om ny vurdering av flytende havmøller ved stort oljefelt

Dermed genoplives et tidligere forslag om at supplere olie- og gasindvindingen på Castberg med en stor havvindmøllepark. Der er tale om et forslag om flydende havvindmøller til en anlægssum på omkring 2,5 mia. norske kroner.

«Man må ikke stirre sig blind på omkostningerne, for gør vi ikke noget for at reducere udledningen på Castberg (af CO2, red.), så må vi reducere andre steder, og det kan blive endnu dyrere. Gør vi ikke det her nu, så risikerer vi desuden at gå glip af en kæmpe mulighed for at positionere os inden for havvind,» siger Einar Wilhelmsen, fagansvarlig for energisystemer til E24.no.

Beregninger fra Equionor viser, at Castberg fortsat vil slippe over 250.000 ton CO2 ud i atmosfæren i 2050. På det tidspunkt har Norge ellers som ambition at have sænket sin CO2-udledningen med mellem 2,6 mio. og 10 mio. ton CO2 – en reduktion svarende til 80-95 procent i forhold til 1990-niveau.

Hos det førende oppositionsparti i Norge, Arbeiderpartiet, er man da heller ikke afvisende over for idéen om flydende havmøller ved Castberg.

«I Stortinget har vi udbygningen af Johan Castberg-feltet oppe til behandling nu, og selv om det ikke er lønsomt med havvind på feltet i dag, må vi ikke udelukke det på sigt. Vi tager udfordringen fra Zero med os og vil se på det,» siger Hege H. Liadal, olieordfører fra Arbeiderpartiet, til E24.no.

Equinor førende på flydende vind

Netop flydende havvind er da også en teknologi, norske virksomheder de seneste år har viet øget opmærksomhed. Ikke mindst Equionor selv, der har været spydspids inden for teknologien i form af selskabets finansiering og udvikling af det flydende, havvindprojekt Hywind.

Den eneste havvindmølle, der findes i Norge – en Siemens-mølle på 2,3MW – er da også en flydemølle, der kan placeres på langt større dybder end dens fastmonterede fætre. Møllen blev installeret i 2009 af netop Equinor som det første pilotprojekt under Hywind-koncept. Siden er fulgt den noget større Hywind-demonstrationspark i Skotland på 30 MW.

Equinor har da også tidligere udtalt, at man gerne vil bygge mere flydende havvind. Men at det skal være af en større skala end Hywind.

«Statoil (Equinor, red.) er ikke interesseret i at bygge en ny park af samme størrelse. Så lærer vi ikke noget,» sagde Equinors daværende chef for New Energy Solutions-division, Irene Rummelhoff, i 2017.

Den nuværende norske regering har tidligere erklæret, at havvind i landet er urealistisk. Foruden landets omfattende vandkraftreserve, der dækker størstedelen af landets elbehov, er der også omfattende potentiale for udbygning af landvind til lavere priser end den endnu ret umodne flydevindteknologi.

Omvendt meldte Statoil i 2017 et mål ud om at reducere sin CO2-udledning med 3 mio. tons årligt fra 2030 i forhold til 2017-tal. En måde at nå dette kan være at elektrificere olie- og gasinstallationer med nærliggende havmølleparker. Ved at bruge strømmen på platformene skal der ikke etableres de landføringskabler, der er den største økonomiske hæmsko i forhold til udbredelsen af flydevind langt fra kysten.

Men selv om Zero nu altså peger på netop Castberg som en oplagt kandidat til sådan et projekt, så er det ikke en idé, der vækker genhør hos Equinor. Ifølge selskabet vil havvindmøller på Castberg blot føre til en reduktion på omkring 16 procent af feltets CO2-udslip, da man ud over strøm også har behov for varme til feltet. Noget møllerne ikke ville kunne levere.

«Relativt set vil en sådanne løsning have en lille effekt på reduktionen af CO2-udslip fra Johan Castberg. Med en høj omkostning på omkring 5500 kroner per reduceret ton CO2 vil havvindmøller heller ikke være et samfundsøkonomisk klogt tiltag for CO2-reduktion på Johan Castberg. Men Equinor vil fortsætte med at vurdere flydende havvindmøller på andre installationer på norsk sokkel,» lydet det i et skrifteligt svar fra Eskil Eriksen, talsmand hos Equinor.