08
mars
2017
Vindmøller presser elnetselskaber op mod skarp deadline
I februar 2018 slutter den nuværende tilskudsordning for vindmøller, så mange steder har investorer – og elnetselskaber – travlt. Nord Energi Net i Hjørring prioriterer nettilslutninger fremfor andre opgaver.
Lige ved siden af motorvejen mellem Hjørring og Brønderslev rejser sig en ny vindmøllepark på 18 MW. Høgsted Vindmøllepark er en af de mange, der er under projektering eller opførsel i øjeblikket, hvor investorer er i kapløb med tiden for at nå at få afregnet deres elproduktion under en støtteordning, der udløber 21. februar 2018. Ildhuen smitter af på en række elnetselskaber – bl.a. Nord Energi Net A/S i Hjørring.