Nyhetsartikkel

07 februar 2017

Elbilers fremtid er fortsat uvis efter delmøde

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) anerkender, at der ikke er solgt så mange elbiler som forudset. På et delmøde meddeler han dog, at han ikke vil afsætte penge til at få gang i salget.

Afgiften på elbiler fik 1. januar endnu et nøk opad, hvilket fordoblede den hidtidige afgift fra 20 til 40 procent.

Det satte nærmest salget i stå sidste år, og det skal der rettes op på, mener skatteminister Karsten Lauritzen (V). Men han vil ikke afsætte penge til at få gang i salget, siger han efter et delmøde med partierne bag aftalen.

«Jeg anerkender, at der ikke er solgt så mange elbiler, som vi havde forudsat. Vi har ikke et ønske om at slå elbilsmarkedet ihjel, men vi skal have styr på den omkostning, der er ved det. Jeg har ikke haft en stor pose penge med, men indenfor det, der er aftalt, skal vi drøfte, hvad vi kan gøre,» siger han.

Kort før jul forsøgte De Radikale uden held at få Karsten Lauritzen til at fastfryse registreringsafgiften på de 20 procent.Bag aftalen står regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne.

Når ministeren har drøftet dagens møde med de to andre partier i regeringen, vil han tage initiativ til at nyt møde.Ifølge den oprindelige politiske aftale skal afgiften på elbiler stige hvert år, til den i løbet af fem år når samme niveau som benzinbilerne, skriver Energy Watch.

Kommentarer

kommentarer