19
desember
2016
Over 500.000 husstande og virksomheder har nu bredbånd via fiber
Inden for blot ét år er 65.000 husstande og virksomheder blevet tilsluttet fibernet. Det svarer til 178 nye tilslutninger per dag.
Udviklingen skyldes især energiselskabernes fortsatte udbygning af fibernet i både byer og i mange landdistrikter. Det viser den helt nye telestatistik, som Energistyrelsen har offentliggjort i dag. Udviklingen vækker glæde i Dansk Energi. Men statistikken bør dog tegne det fulde billede af dataeksplosionen, lyder det fra Dansk Energi.
Antallet af bredbåndsabonnementer, som leveres over fibernettet, er på ét år vokset fra 420.000 til 485.000 ved udgangen af juni 2016. Tager man udviklingen med frem til december måned, så betyder det, at over en halv million danske husstande og virksomheder i dag benytter en fiberforbindelse, som giver adgang til garanterede og symmetriske bredbåndshastigheder online.