Kategori

Fornybar energi

Batterier, der er tilsluttet elnettet, kan komme til at spille en betydelig rolle med at levere el med kort varsel, når forbruget er højt og det kniber for sol og vind, vurderer Dansk Energi. I et brandsikret rum i parkeringshuset Lüders i Nordhavn, står en klods på 3,5 tons, der meget vel kan blive en vigtig del af fremtidens danske energiinfrastruktur. Nettilsluttede batterier, som det Radius, ABB med flere er i gang med at teste i Nordhavn, kan nemlig træde til med kort varsel og levere el, når det er overskyet og vindstille, på samme måde som bl.a. gasfyrede kraftvarmeværker gør i dag. Forskellen er bare, at strømmen i batterierne typisk vil blive fyldt på, når energien er grøn, rigelig og billig og kan bruges i præcis de timer, hvor behovet for kraftværker er størst, og der derfor ellers skal brændes gas og kul af og udledes CO2 for at sikre strøm i kontakten. På den måde kan batterierne gå hen og blive de nye spidslastværker, som Dansk Energi konkluderer i et nyt Outlook for vedvarende energi. Årsagen er de seneste års store prisfald. Dansk Energi har regnet på konsekvenserne, hvis dette prisfald fortsætter i de kommende år. – Batterier kan i princippet dække stort set hele behovet for ny spidslastkapacitet allerede fra 2025, siger chefkonsulent Karsten Capion. Han tilføjer dog, at det kun er batterier med relativt kort afladningstid, der ser ud til at blive rentable, hvorfor de kun kan dække ”toppen” af spidsbelastningerne i elsystemet. Køb billigt, sælg dyrt Dansk Energi har regnet på et muligt scenarie, hvor et batterilager med tre timers lagring i 2025 kan etableres for 750 euro/kW bestående af 3 x 200 euro/kWh til lager og 150 euro/kW effektelektronik. I 2030 og 2035 vil regningen være dykket yderligere til henholdsvis 600 og 450 euro/kW. – Hvis disse niveauer bliver virkelighed, vil batterier være konkurrencedygtige med en simpel gasturbine, der koster 450 euro/kW, når man også tager med, at batteriet kræver mindre vedligehold og man samtidig tjener på at kunne købe billigt og sælge dyrt på elmarkedet og på eventuelle ydelser til distributionsnettene, siger Karsten Capion. En anden væsentlig fordel ved batterierne er, at de kan opstilles på få måneder, som senest vist ved Teslas leverance af et 100 MW batteri til Sydaustralien på blot 100 dage. Et gaskraftværk derimod tager flere år at bygge. Analysen peger på, at der kan etableres 35 GW spidslastkapacitet i Nordvesteuropa. De godt 100 GWh batteri, der skal anvendes hertil, svarer til tre års output fra Northvolts planlagte fabrik i Nordsverige. Udfordring for kraftværker Parallelt er man også ved at udvikle andre former for lagre, der har væsentligt lavere priser per lagret kilowatt-time. Blandt eksemplerne på disse er SEAS-NVE’s lagerprojekt, hvor sten varmes op til 600°C. – Hvor batterierne vil være et godt match til solceller, vil det være andre lagre, der skal bakke vindenergi op. Disse lagre skal kunne fyldes op gennem længere perioder med kraftig vind og kunne frigive el i fx hele uger med vindstille, siger Karsten Capion. Hvis priserne på batterier fortsætter nedad i det tempo, Dansk Energi forventer, vil det yderligere presse de tilbageværende kraftværker. De lider allerede i dag under, at der er få timer på et år, hvor de kan producere og sælge strøm. – Dels vil der komme endnu mere vedvarende energi, der kan fylde batterierne op med strøm, når den er rigelig. Og dels vil der altså blive endnu færre timer med høje elpriser, hvor kraftværkerne kan få dækket deres omkostninger, siger Karsten Capion.

Batterier, der er tilsluttet elnettet, kan komme til at spille en betydelig rolle med at levere el med kort varsel, når forbruget er højt og det kniber for sol og vind, vurderer Dansk Energi.