Har Norge knekket koden på elmarkedet?
21 prosent af nordmenn skiftet strømleverandør i 2018. Det er fire ganger så mange som i Danmark, hvor danske kunder ikke tar aktivt del i markedet og den grønne omstillingen. Det skal vi arbeide for, skriver Dansk Energi.
Av Informasjonsavdelingen, Dansk Energi
Norge har som ingen andre formået at kickstarte en elektrisk revolution på vejene, og måske har nordmændene også fundet svaret på, hvordan man får Hr. og Fru Bjørnholt til at tage aktiv del i elmarkedet.
I hvert fald er kundernes såkaldte skiftefrekvens imponerende høj med 21 procent i 2018 – en fremgang på små to procentpoint fra 2017, viser nye tal fra Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE).
I alt skiftede ikke mindre end 642.700 norske privatkunder og virksomheder elleverandør i løbet af året. Til sammenligning er der i Danmark blevet færre kunder, der skifter leverandør – stik mod intentionen med Engrosmodellen fra 2016, der gjorde elhandlerne eneansvarlige for forholdet til kunderne og lagde netselskabernes transportydelse ind som underleverance.
Nye tal fra Energinet viser, at i alt 177.300 danske elkunder skiftede leverandør i 2018 svarende til 5,2 pct. Det er mere end året før, men klart under niveauet i 2016 på godt otte procent.
– I 2018 havde vi høje strømpriser. Det gør, at kunderne bliver ekstra opmærksomme på, hvilke aftaler de har og er nok én af forklaringerne på det stigende antal leverandørskift, siger erhvervspolitisk rådgiver Lars Ragnar Solberg fra brancheforeningen Energi Norge, der kalder det norske marked for et af de mest velfungerende i Europa.
Passive danskere
En anden forklaring på den større lyst til at skifte leverandør er formentlig også, at nordmænd bruger langt mere el end danskerne, og derfor er mere bevidste om, hvor de køber det. Faktisk er elforbruget i en almindelig norsk husstand cirka fem gange så stort som herhjemme. Det skyldes blandt andet, at elvarme er langt mere udbredt i Norge, der har store naturressourcer i form af vandkraft.
I fjor påpegede Dansk Energi i en større analyse, at det danske marked lider af en række skavanker, der får kunderne til at forblive passive. Afdelingschef Kamilla Thingvad mener dog, at vi med en række ændringer kan komme i hvert fald et stykke af vejen mod et mere dynamisk marked.
– Det er misundelsesværdige tal fra Norge. Højt kundeengagement er afgørende, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. El skal spille en langt større rolle i vores forbrug til erstatning for fossile brændsler som olie og på længere sigt naturgas. Det kræver, at kunderne forholder sig til deres forbrug og træffer aktive grønne valg, når de for eksempel vælger opvarmningskilde til deres hjem, men også når de vælger, hvilken elleverandør, og hvilket elprodukt de vil forsynes med, siger hun.
Markedsføring på pris
Den lave skiftefrekvens i Danmark afspejler en generel høj forbrugertilfredshed kombineret med lave priser på markedsel. For rigtig mange danskere er der simpelthen ikke ret meget at spare ved at skifte elleverandør.
Selv om den samlede elpris i Danmark er høj, består den nemlig overvejende af afgifter og moms, som vil være de samme fra leverandør til leverandør. Heller ikke betaling for transporten – nettariffen – ændrer sig, når man skifter elleverandør.
– Den del af regningen, der konkurreres om, udgør mindre end 15 procent af den samlede regning. Med det sagt tror jeg nu, at vi med ret simple kneb kan komme et første skridt i forhold til at aktivere de danske forbrugere. Her tænker jeg for eksempel på hurtigere leverandørskift og mulighed for at markedsføre elprodukter på pris. I dag tager det typisk op til halvanden måned at effektuere et leverandørskifte. Det er lang tid, når først beslutningen er truffet, siger Kamilla Thingvad.
– Samtidig er det ikke muligt for handelsselskaberne at gennemføre generel markedsføring indeholdende pris på deres produkter, der lever op til reglerne på området. Det begrænser handlernes mulighed for at vække forbrugernes interesse, lyder det fra afdelingschefen i Dansk Energi.