Nyhetsartikkel

13 juni 2018

Bioøkonomipanel: Der er vækst og arbejdspladser i proteiner

Biobaserede fødevarer og biomaterialer kan blive Danmarks næste eksporteventyr, påpeger Dansk Energi, efter at Det Nationale Bioøkonomipanel har overrakt sine første anbefalinger til miljø- og fødevareministeren.

Flere restprodukter og både nye og gamle afgrøder i nye sammenhænge til værdikæder inden for ting som fødevarer, foder og bioenergi. Sådan ser fremtiden ud for bioøkonomien, der handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent.

Det Nationale Bioøkonomipanel har nu overrakt sine første anbefalinger til miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen under titlen ”Proteiner for fremtiden”.

Vi kan få mere ud af biomassen og mindre spild af det vi høster, producerer og spiser. Bioøkonomien kan føre til en mere bæredygtig produktion af biomassen.

Kristine van het Erve Grunnet, chefkonsulent i Dansk Energi og deltager i Det Nationale Bioøkonomipanel. 

– Der er store muligheder og perspektiver i bioøkonomi. Vi kan få mere ud af biomassen og mindre spild af det vi høster, producerer og spiser. Bioøkonomien kan føre til en mere bæredygtig produktion af biomassen, siger Kristine van het Erve Grunnet, der deltager i panelet for Dansk Energi.

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi ønsker med denne aftale at fastlægge brancheinitierede frivillige …

Fra syv til 10 milliarder
Jordens befolkning vil vokse fra syv milliarder mennesker i dag til cirka 10 milliarder i 2050. Det betyder en stigende efterspørgsel efter fødevarer, produkter og energi, der er produceret miljø- og klimavenligt. Det er den udfordring, Bioøkonomipanelet har fået til opgave at komme med konkrete løsninger på.

Proteiner for fremtiden indeholder 15 anbefalinger og er det første produkt fra panelet. Proteiner er nemlig et af de områder, hvor Danmark har mulighed for at skabe et konkurrencemæssigt forspring inden for bioøkonomien

– Bioøkonomien er enormt vigtig for at nå de internationale klimamålsætninger. Danmark har allerede i dag værdifulde kompetencer i brugen af biomasse til energiproduktion. Det betyder, at vi har smidt kul på porten i de største danske byer. Men lige så vigtigt har vi i Danmark udviklet avancerede bioteknologier til energiproduktion og håndtering af forskellige biomasser. Det er denne ballast, vi skal bygge videre på i forhold til produktion af biobaserede fødevarer og biomaterialer. Det kan blive Danmarks næste eksporteventyr, siger Kristine van het Erve Grunnet.

Bioøkonomien omfatter produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelsen af disse ressourcer og deres affaldsstrømme til produkter med tilført værdi som mad, foder og bioenergi.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer