Nyhetsartikkel

07 mars 2018

Billig vind blåser toppen av framtidige strømpriser

Billig vind og sol sikrer at fremtidens gjennemsnitts-elpriser på engrosmarkedet neppe stiger over et nivå på 40-45 øre fram mot 2035 – selv i et høypris-scenarie.

Men priserne kommer til at svinge voldsomt time for time, viser Dansk Energis nye Outlook.

Hvor er elpriserne på engrosmarkedet på vej hen på den lange bane? Hvad betyder priserne for den igangværende udfasning af kul og omstilling til grøn energi både i Danmark og i resten af Europa? Og hvilke konsekvenser har det for elforsyningssikkerheden?

Det er store spørgsmål, og der er mange ubekendte faktorer, når man leder efter svar. Dansk Energis nye Outlook forsøger alligevel at give et fingerpeg om, hvilken vej vinden blæser, og den overordnede konklusion præsenterede analyseteamet på gå-hjem-møder tirsdag og onsdag i København og Kolding.

– Den gode nyhed er, at det er muligt at få en billig og sikker forsyning af grøn strøm frem mod 2030. Den knap så gode nyhed er, at det ikke bliver grønt og sikkert nok af sig selv, men blandt andet kræver fortsat politisk vilje til enten reform af CO2-kvotemarkedet eller fortsat økonomisk støtte til vedvarende energi i fraværet af et effektivt marked for udledning af CO2 i Europa, sagde afdelingschef i Dansk Energi Stine Leth Rasmussen.

Samtidig pointerede hun, at Danmark i langt de fleste af årets timer deler elpris med enten Tyskland eller resten af Norden og i det hele taget er en markedsmæssig lilleput med 2 procent af elproduktionen i Nordeuropa – trods vores imponerende grønne meritter.

– Kort sagt er det ikke, hvad vi gør i Danmark eller ikke gør, der rokker synderligt ved elpriserne på engrosmarkedet, sagde hun.

Vind og sol ændrer markedet fundamentalt
Chefanalytiker Karsten Capion redegjorde på gå-hjem-møderne blandt andet for, at prisfaldene på vindmøller og solceller i fremtiden vil lægge et loft over, hvor meget de gennemsnitlige elpriser kan stige. Analysen peger på et årsgennemsnit i omegnen af 40-45 øre – selv uden støtte. Stiger priserne yderligere vil der blive investeret i flere vindmøller, hvilket igen trykker elprisen.

Lave omkostninger for ny vind og sol sætter en øvre grænse for den fremtidige elprisudvikling samt …

En anden af analysens pointer er, at de store mængder af vind- og solenergi ændrer fundamentalt ved den måde markedet fungerer på. Det skyldes blandt andet, de meget lave marginale omkostninger vind og sol har, når først møllerne og cellerne er installeret og forbundet til elnettet. Det vil øge volatiliteten i elpriserne – dvs. vi vil se mange flere timer med meget lave elpriser, men også flere timer med meget høje priser. Det er især ejere af vind- og solanlæg, som vil opleve timer med en meget lav afregning – og dermed en lavere indtjening på markedet end de øvrige elproducenter.

Samtidig ændrer det økonomien for de kraftværker, der skal være klar til at springe til, når vind og sol ikke kan levere. Det er samtidig en kraftværkssektor, som enten er lukket, ombygget til biomasse eller skal træffe milliard-tunge beslutninger om deres fremtid i de kommende år, i lyset af regeringens beslutning om at udfase kul senest i 2030.

– I Vestdanmark forventer vi, at kraftværkernes elproduktion i gennemsnit vil falde til cirka 3.000 ud af årets i alt 8.760 timer. Og deres økonomi bliver generelt mere afhængig af de få timer på året med såkaldte ekstrempriser, hvor udbud og efterspørgsel ikke kan mødes, og hvor elprisen derfor kortvarigt stiger til et meget højt niveau, siger Karsten Capion.

– Når kraftværkerne har svært ved at tjene penge på almindelig drift og derfor bliver færre og færre, ligger det os også meget på sinde, at finde en god markedsmæssig løsning, hvor vi får prissat de ydelser, elsystemet har brug for for at fungere. Det er ydelser, som kraftværkerne leverer i dag, men hvor vi har brug for at få skabt et marked, hvor de tilbageværende kraftværker såvel som nye aktører kan konkurrere om at levere, tilføjer Stine Leth Rasmussen.

En af dem, der må navigere i den nye og atomiserede markedsvirkelighed, er Fjernvarme Fyn. Selskabet leverer varme til 200.000 borgere foruden el, når muligheden byder sig, og bruger både affald, biomasse, kul og snart også overskudsvarme fra Facebooks kommende datacenter i Odense i sin produktion på Fynsværket.

– Vi øver os, så vi kan blive rigtig grønne i fremtiden, og vi venter spændt på et energiforlig, der kan give os nogle rammer for, hvad vi skal investere i. Lige nu kigger vi på mange forskellige muligheder inden for både biomasse, varmepumper mv., men hvad vi skal fremover, er noget vi kommer til at diskutere med vores ejere i Odense og Nordfyns Kommune, fortalte forretningsudviklingschef Kim Winther.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer