Analyse fra Dansk Energi: Vi skal sænke elvarmeafgiften permanent

En ny analyse fra Dansk Energi viser, at fjernvarmepriser fortsat kan holdes på relativt lavt niveau ved at sænke elvarmeafgiften permanent. Men der skal sættes målrettet ind for en gruppe af omtrent 10.000 varmekunder med i forvejen høje varmeregninger, skriver Thomas Capral Henriksen.

Af Thomas Capral Henriksen
Chefkonsulent i Dansk Energi 

I sidste uge valgte et bredt politisk flertal at fremrykke en sænkelse af elvarmeafgiften. Det er et godt første skridt mod at få gjort virkelighed af det brede politiske ønske om at få koblet den stadigt grønnere strøm med danskernes varme.

Tiltaget kan også komme til at hænge sammen med udløbet af grundbeløbet. Hvor elvarmeafgiften ifølge vores analyser vil kunne have en meget positiv effekt i forhold til at holde fjernvarmepriser fortsat lave efter grundbeløbets udløb.

Som indspil til den til tider følelsesladede debat om grundbeløbet ser vi behov for, at vi får data på banen, så vi har blik for den reelle udfordring.

For det kan være fornuftigt og nødvendigt at tage nogle værktøjer op af værktøjskassen, så færrest mulige rammes hårdt af prisstigninger ved årets udgang. Det væsentlige er, at værktøjerne skal virke – også på sigt – og de skal bruges dér, hvor der er et stort og reelt behov og understøtte det brede politiske ønske om en elektrificering af fjernvarmen.

Permanent reducering af elvarmeafgiften
I Dansk Energi, hvis medlemmer står for omtrent 45 procent af den danske fjernvarmeproduktion, har vi derfor analyseret på, hvad der vil ske når grundbeløbet bortfalder. Analysen er gået i dybden med data og varmeprisen på tværs af Danmark og på tværs af opvarmningsformer.

Og analysen viser, at såfremt elvarmeafgiften bliver nedsat permanent og dermed baner vej for investeringer i varmepumper i den decentrale kraftvarme, vil 95 procent af de kunder, som i dag nyder godt af en lav varmeregning takket være grundbeløbet, forsat skulle betale mindre for deres varme, end hvad andre danskere betaler. . For eksempel dem, som opvarmer deres hjem med et naturgasfyr.

Det er selvfølgelig ønskeligt at holde varmeprisen så lav som muligt for så mange som muligt. Derfor er det vigtigt at finde de rigtige værktøjer og målrette indsatsen til der, hvor der reelt er udfordringer.

Vores beregninger viser, at hvis værkerne løbende effektiviserer, skifter til nye teknologier og ikke overinvesterer, vil langt størstedelen af Danmarks fjernvarme også efter grundbeløbets ophør kunne gøre sig selv i stand til i det lange perspektiv at kunne levere et konkurrencedygtigt produkt i forhold til andre opvarmningsformer – under den forudsætning, at man fra politisk side gør aftalen om at reducere elvarmeafgiften med 25 øre/kWh permanent.

Udfordringen – og dermed de værker, man bør sætte målrettet ind overfor – er ifølge vores worst case-analyse, hvor værkerne intet gør for at imødegå prisstigninger. Det drejer sig om en lille gruppe af værker, 89 styk. Det svarer til mindre end 5 procent af den samlede fjernvarmeleverance fra grundbeløbsværker og cirka 2 procent af den samlede danske fjernvarmeleverance. Disse vil fra udgangen af i år få en varmepris på over 20.000 kroner, hvis de ikke har afviklet gæld og investerer i ny teknologi.

61 af disse værker, altså totredjedele, har allerede fået politisk hjælp ved at få lov til at installere en 1 MW biokedel. Det hjælper dem og deres varmekunder.  Det betyder, at der er i omegnen af 28 værker, som ser ud til at kunne få høje priser og endnu ikke har fået målrettet hjælp. Vi er altså nede på et håndterbart antal værker med omtrent 10.000 varmekunder, der trænger til meget målrettet hjælp.

Målrettet nødhjælp nødvendig 
På disse udfordrede værker vil en permanent sænkelse af elvarmeafgiften også være en stor hjælp. Men det vil ikke være nok for dem alle. For nogle af disse 28 værker er det allerede i dag meget vanskeligt at levere fjernvarme til en rimelig pris, da nogle døjer med nettab på 50 procent af varmen.

Målrettede hjælpepakker til at holde liv i produktionen ændrer ikke på den situation. Det har man desuden gjort tidligere, og det vil derfor ikke være en brugbar langsigtet løsning for varmekunderne. Man skal således være varsom med at finde på ordninger, der binder varmeforbrugerne tilsluttet meget hårdt ramte værker i en dårlig løsning. Rådgivningsindsatsen for grundbeløbsværker under Energistyrelsen kan hjælpe med at undgå dette.

Hvordan løsningerne præcist skal skrues sammen, er der flere svar på. Det væsentlige er, at der laves målrettet hjælp til de varmekunder, der har en i forvejen meget høj varmeregning og ser ud til også at have det efter grundbeløbets bortfald. Mens en permanent sænkelse af elvarmeafgiften vil sikre, at varmeregningen også fremover er fornuftig for flertallet.

Kronikken er tidligere trykket i altinget.dk

Kommentarer

kommentarer