2017 var rekordår for havvind i Europa
Med 3,1 GW ny havvindskapasitet i EU ble 2017 ikke bare et rekordår, men bød på dobbelt så mye ny kapasitet som året før.
Over dobbelt så meget ny havvindmølle kapacitet blev det til i 2017 sammenlignet med i fjor, viser ny rapport fra Wind Europe.
Den markante forøgelse kommer, ifølge vindmølleorganisationen fra 560 nye havvindmøller fordelt på 17 parker. Dermed når den samlede havmøllekapacitet i EU op på 15,8 GW fordelt på 11 lande.
– Udviklingen inden for grøn energi – herunder også havvind – er gået virkelig stærkt. Omkostningerne er ved at være nede i et niveau, hvor vi nærmer os konkurrencedygtighed med fossil energi. Det skyldes ikke mindst, at havvind for alvor har knækket koden omkring stordriftsfordele, siger afdelingschef i Dansk Energi Stine Leth Rasmussen i en kommentar til tallene.
Rapporten understreger endnu en gang, at havvind er en dansk styrkeposition med flere danske virksomheder som centrale aktører – også i rekordåret 2017. Danske Ørsted ejer cirka 19% af den ny-installerede kapacitet, og bevarer dermed den største markedsandel i Europa.
Når det gælder selve møllerne stod Vestas for 25% af den nye kapacitet, mens Siemens stadig er klart størst med godt og vel 50%.
– Det sætter en tyk streg under, at vind er en milliardforretning for danske virksomheder både i Europa og i resten af verden, siger Stine Leth Rasmussen
– Danmark er med helt i front, både når det kommer til at udvikle stadigt større og bedre møller, men også når det kommer til at balancere hidtil usete mængder vindmøllestrøm i elsystemet, fortsætter hun.
Meget tyder på, at havvindmøller også fremover vil få en helt central placering i den grønne omstilling af EU’s energisektor, hvilket lover godt for dansk eksport.