Vindkraft blir billigere enn kullkraft

Fornybare energikilder haler raskt inn på forspranget til fossile energikilder, viser ny analyse fra Dansk Energi. Allerede neste tiårsperiode blir strømproduksjon fra nye landvindmøller billigere, enn strømproduksjon fra eksisterende kullkraftverk.

I løbet af det næste årti bliver det billigere at producere el på en ny landvindmølle end at fortsætte strømproduktionen på et eksisterende kulværk. Det viser en ny analyse lavet af Dansk Energi, der blandt andet bygger på Energistyrelsens Teknologikatalog.

Havvind og solceller forventes ligeledes at overhale kul, mens naturgas allerede halter efter landvindmøllerne.

Stigende priser på kul, naturgas og CO2-kvoter samt øget konkurrence og storskalaproduktion i den vedvarende sektor driver prisudviklingen i sol og vinds favør.

»Det bliver gradvist dyrere at producere strøm med fossile teknologier, og samtidig forudsiger Energistyrelsen, at prisen på solceller og vindmøller fortsætter med at falde. Ikke voldsomt, men de falder. De to ting tilsammen betyder, at forholdet skifter,« siger Stine Leth Rasmussen, Afdelingschef hos Dansk Energi.

Analysen fokuserer udelukkende på de gennemsnitlige produktionsomkostninger og siger intet om markedsprisen, hvor kraftværkerne har en fordel på grund af større fleksibilitet. Når vinden blæser kraftigt presser vindmøllerne deres egen indtjening, da de øger udbuddet på elmarkedet. Kraftværkerne kan derimod producere i de timer, hvor der er meget høje priser på grund af manglende vind.

Derfor vil de fossile energikilder ikke blive fuldkommen fortrængt fra markedet.

»Det er måske dyrere at producere en kWh på naturgas, men vind og sol produceres som solen skinner og vinden blæser. Så prognosen er god til at blive klog på, hvad der kommer til at spille hovedrollen i vores elproduktion på den lange bane. Men kraftværker vil stadig have en rolle i de timer, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner,« siger Stine Leth Rasmussen.

Udviklingen har overhalet forventningerne
Allerede i dag er det billigere at producere elektricitet ved at opsætte nye vindmøller på både hav og land, end det er at bygge nye kulværker. Er den oprindelige investering til kulværket afbetalt, og går udgifterne udelukkende til drift, vedligeholdelse, brændsel og CO2-kvoter, så kan man dog stadig få flere kWh for pengene med kul.

Men omkostningerne til at opsætte nye hav- og landvindmøller er faldet hurtigere end tidligere antaget, og det samme er prisen på solceller.

»Energistyrelsen har været nødt til flere gange at revidere deres tal, fordi det er gået hurtigere, end man havde forudset. Så historisk set har vi alle været for konservative i vores vurderinger af nedbringelsen af omkostningerne,« siger Stine Leth Rasmussen.

Øget konkurrence og produktion i langt større skala end tidligere har betydet, at man i dag er langt dygtigere til at producere, opsætte og drive de vedvarende energikilder.

»Man har udrullet teknologierne i massivt omfang, hvilket har gjort, at hele produktionskæden er kommet i industriel skala. Derudover er man begyndt at udbyde flere projekter, og konkurrencen gør, at alle led i kæden bliver skarpere. Det har accelereret udviklingen, så den har overhalet alle forudsigelser,« siger Stine Leth Rasmussen.

Kvoter og naturressourcer presser fossile brændstoffer
Modsat er omkostningerne steget i den fossile sektor, og det forventes, at udviklingen fortsætter. Den drives af en vækst i priserne på både CO2-kvoter og brændsler, som Dansk Energi bygger på gennemsnittet af 2016-prognoser fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og markedets forventninger ved indgangen til 2017.

Det giver indtrykket af et konservativt skøn, men ifølge Stine Leth Rasmussen forudsætter IEA’s prognoser for kvoteprisen, at der gennemføres yderligere reformer af kvotesystemet. Hvis politikerne i EU viser mere ambition kan udviklingen dog accelereres yderligere.

»Medmindre politikerne kan blive enige om at reformere det europæiske kvotehandelssystem, så er det svært at tro, at CO2-prisen kommer til at udvikle sig så gunstigt, som de forudser. Man kan håbe på det, men det er lidt svært at tro på. At fremskrive de kortsigtede markedstrends, virker omvendt ret pessimistisk, så vi har valgt at lægge os i midten,« siger hun.

Kommentarer

kommentarer