Færøerne udvikler grønt og levende laboratorium
Jordkloden efterlyser klimaløsninger: Ørige tilbyder test af energiteknologier i ’small scale’, der samtidig – påpeger den færøske energi- og klimaminister Sirið Stenberg – er ’full scale’.
En blågrøn jordklode med en diameter på fire meter drejer stille rundt i et telt på Rådhuspladsen i København. Meteorolog Jesper Theilgaard fra DR fortæller om udviklingen i Jordens klima og får teknikeren til at zoome ind på Nordatlanten, så færøske og danske tilskuere kan se nogle af de havstrømme, der strømmer op fra syd med livgivende varme, fisk… og uvejr til det lille ørige.
Færøerne er i centrum denne formiddag før den københavnske kulturnat, hvor det færøske energiselskab SEV sammen med en række partnere har inviteret til seminar om klima og grøn omstilling af energisystemet.
– Naturens kræfter gør, at det altid er en udfordring at bo midt i Nordatlanten, men vi elsker at bo der. Vi lever tæt op ad og af naturen, siger Færøernes energi- og klimaminister Sirið Stenberg.
Hun understreger, at det under de til tider barske vilkår er nødvendigt at udvise fleksibilitet – et nøgleord, der går igen, når det handler om at omstille energisystemer, hvad enten det handler om Færøerne, Danmark eller Europa.
Ren elproduktion på vedvarende energi i 2030
Færøerne har politiske mål om at nulstille forbruget af olie til opvarmning og have en fossilfri produktion af elektricitet i 2030. Det færøske elforbrug ligger på ca. 315.000 MWh om året, og det kan ifølge et af flere scenarier, Dansk Energi har lavet for SEV, vokse til 410.000 MWh i 2025, hvis en del af varmeforbruget og mange af køretøjerne skifter fra olie til el.
Uden at male fanden på væggen fortæller Jesper Theilgaard om nogle af de konsekvenser, Færøerne vil opleve i takt med, at oceaner og luft varmes op som følge af de menneskeskabte klimaforandringer. For eksempel at fisk flytter sig, og at der kan være forstærkede vinde inde i de færøske fjorde.
Minister Sirið Stenberg fastslår, at Færøerne trods en beskeden andel af de globale CO2-udledninger har et ansvar. Derfor har Færøerne tiltrådt klimaaftalen fra COP21 i Paris, derfor har Færøerne en ambitiøs klimaplan, og derfor stiller Færøerne sit energisystem til rådighed for eksperimenter til gavn og glæde for hele verden.
– Vi tager ansvar, for vi er en del af naturen, og naturen er en del af os, siger Sirið Stenberg og påpeger, at Færøerne tilbyder ideelle vilkår for test af teknologier: Der er ganske vist tale om ’small scale’, men det er i full scale’.
Vand, vind og lagring
Færøerne har vandkraft og vindenergi, og det kombineret med solceller, tidevand, pumpekraft og batterier kan være nogle af elementerne i fremtidens energisystem. Elbiler og deres batterier kan komme til at spille en vigtig og stabiliserende rolle for elnettet som Vehicle to Grid (V2G).
– Vores energiproduktion skal være grøn, og vi forsøger at påvirke forbrugssiden ved hjælp af afgifter, der skal få folk til at skifte fra olie til el, fortæller Sirið Stenberg.
Ved siden af den smukke klode, der fortsat drejer sig rundt, påpeger forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi, at der er stolte traditioner for energisamarbejde mellem de nordiske lande. Han glæder sig over på tæt hold at følge udviklingen på Færøerne, hvor der ikke er samme mulighed for at udveksle elektricitet med nabolande, som det er tilfældet for Danmark, der har stærke forbindelser til Norge, Sverige, Tyskland og snart også Holland.
– Færøerne skal omstille sit energisystem til vedvarende energi uden at have backup fra andre sider. Det vil være ren ø-drift, så for at holde en høj leveringssikkerhed bliver der behov for smart styring og forskellige former for lagring – altså et særdeles fleksibelt system, siger Jørgen S. Christensen under et ’live’ interview i teltet med Jesper Theilgaard.
Relaterede links
Kommentarer
Om forfatteren
