Eon vil grave dansk geotermi op af sit dybe hul

Energiselskabet vil med nyt partnerskab igangsætte satsning på geotermi, der skal give «væsentligt lavere» varmepriser.

Et nyt partnerskab satser på at skabe et dansk gennembrud for geotermi. Energiselskabet Eon går sammen med det islandske boreselskab Iceland Drilling og det danske operatørselskab Geoop om at afdække forretningspotentialet for geotermi i større danske byer.

«Vi skal blive meget bedre til at udnytte den varme, der ligger nogle få kilometer under vores fødder. I Danmark har de bedste forudsætninger for at udnytte geotermisk varme på grund af vores veludbyggede fjernvarmenet, men vi halter alligevel bag resten af Europa. Det har vi sammen med Geoop tænkt os at gøre noget ved,» siger Eons innovationsdirektør Lars van Hauen.

Det arbejde er allerede undervejs. Geoop har blandt andet via et EUDP-projekt analyseret Storkøbenhavn såvel under overfladen som over og fundet geotermisk potentiale på omkring 600MW, der i første omgang søges udløst med 10 projekter à hver 10MW. Forretningsmodellen skal sikres ved at anvende samme fremgangsmåde som i olieindustrien og tænke i industrialisering af teknologien frem for i enkeltprojekter.

«Hvad partnerskabet præcis kommer til at munde ud i, og hvor lang tid det vil tage, er der endnu ikke sat to streger under. Det handler mere om at give hinanden håndslag på, at vi skal undersøge de rigtige løsninger,» siger Lars van Hauen, der ikke vil sætte beløb på satsningen.

«Men vi har en forventning om, at hvis det her bliver gjort på den rigtige måde, så kan det skabe et meget interessant omkostningsniveau for varme, der er væsentligt lavere end det nuværende.»

Lave omkostninger har dog ikke været historien om dansk geotermi hidtil. For selv om ideen om at indvinde varmt vand fra undergrunden teoretisk set er et columbusæg, der kan dække hele det danske varmebehov fra en CO2-fri kilde praktisk talt uden marginalomkostning, så har det haltet med at gøre teori til praksis. Fraset boringerne i Thisted har ingen af de få danske projekter været ubetingede successer. Det gælder især Kvols 2-projeket ved Viborg, der i 2012 endte som en veritabel skandale. Da prisen blev flere gange højere end forventet, blev direktøren for Energi Viborg Fjernvarme fyret, og projektet overtaget af Energi Viborg, der efterfølgende blev politisk beordret til at lukke det i utide. Mens fjernvarmekunderne endte med en regning på 165 mio. kr., og teknologien i Danmark blev efterladt i koma.

Kommentarer

kommentarer