Elbiler og varmepumper er vejen til 2030-klimamål

Elbiler og masser af varmepumper spiller hovedrollen i et bud fra brancheorganisationen Dansk Energi på, hvordan Danmark kan nå sit EU-klimamål i 2030 på den mest omkostningseffektive måde.

Buddet findes i brancheforeningens digre rapport, Lad Energisektoren løfte Danmarks klimaindsats, som blev offentliggjort i sidste uge.

De foreslåede initiativer kan tilsammen levere halvdelen af de reduktioner, som Danmark er blevet pålagt i perioden 2021-2030, hvor vi skal reducere drivhusgasudledninger udenfor kvotesektoren, dvs. i landbrug, opvarmning og transport, med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveau. I hele tal omkring 14 mio. ton, skriver Ingeniøren.

Den anden halvdelen klares med ét af de to nye mekanismer, nemlig LULUCF, der omfatter kulstofoptag i skov og marker.

bidrage til planen, hvor initiativerne er udvalgt efter, hvor man får mest CO2-reduktion for pengene.

Ifølge Dansk Energi er fidusen, at elbiler og varmepumper i husene både kan fortrænge olie, naturgas og benzin/diesel i de ikke-kvoteomfattede områder, som klimamålet handler om.

Og samtidig kan de medvirke til at opfylde regeringens 50 procents VE-mål samt målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

I samfundsøkonomiske beregninger ser man på, hvad der kan betale sig for samfundet og medtager ikke afgifter og skatter, som påvirker økonomien for den enkelte familie eller det enkelte selskab.

I regnestykket er heller ikke medregnet omkostninger til virkemidler – til for eksempel skrotningspræmier til oliefyr.

Opfylder flere mål
Elbiler og individuelle varmepumper klarer det dog ikke alene.

Også biogas til tung transport, store varmepumper i fjernvarmen og energibesparelser i industrien skal industrien skal bidrage til planen, hvor initiativerne er udvalgt efter, hvor man får mest CO2-reduktion for pengene.

Ifølge Dansk Energi er fidusen, at elbiler og varmepumper i husene både kan fortrænge olie, naturgas og benzin/diesel i de ikke-kvoteomfattede områder, som klimamålet handler om.

Og samtidig kan de medvirke til at opfylde regeringens 50 procents VE-mål samt målet om uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Samlet set ligger de samfundsøkonomiske omkostninger ved pakken af grønne tiltag, som Dansk Energi har analyseret sig frem til, altså på 1,5 mia. kroner i perioden 2021-2030. Det kalder organsationen en ’rimelig samfundsøkonomisk omkostning’.

I samfundsøkonomiske beregninger ser man på, hvad der kan betale sig for samfundet og medtager ikke afgifter og skatter, som påvirker økonomien for den enkelte familie eller det enkelte selskab.

I regnestykket er heller ikke medregnet omkostninger til virkemidler – til for eksempel skrotningspræmier til oliefyr.

Ifølge beregninger fra elsektorens brancheforening kan en elektrificering af transport og opvarmning med mere skaffe Danmark i mål med vores 2030-klimamål for en ‘rimelig samfundsøkonomisk omkostning.’

Moderat og robust pris
Ifølge afdelingschef for Produktion og Analyse hos Dansk Energi, Stine Leth Rasmussen, er det eksakte tal dog behæftet med stor usikkerhed.

Det skyldes dels, at selve reduktionsmængden kan ændre sig og blive enten større eller mindre end de 14 mio. ton og dels, at udviklingen i brændselspriser og teknologi-omkostninger kan rykke ved prisen for grøn omstilling:

»Vi mener, at man skal hæfte sig ved niveauet for omkostningerne, som i vores optik er moderat og flugter nogenlunde med tidligere beregninger fra Klimarådet. Og så er det vigtigt at understrege, at vi alligevel skal den vej – nemlig væk fra olie og gas i transport,opvarmning og erhverv,« siger hun.

Regeringen kan også vælge at bruge den anden, nye mekanisme, flytning af ubrugte CO2-kvoter fra den kvotebelagte sektor. Det kan reducere behovet for handling med 8 mio. ton i perioden. Hvorfor har I ikke regnet med det?

»Klimaeffekten af, at Danmark annullerer en lille mængde kvoter er begrænset, så længe det samlede kvotesystem er oversvømmet af billige kvoter. Hvis man tror på et langsigtet behov for en grøn omstilling, så bliver man nødt til at komme i gang med reelle omlægninger af vores energianvendelse,« siger Stine Leth Rasmussen.

Vigtigt at starte nu
Af de 14 mio. ton står elbiler for den største reduktion, nemlig 4,2 mio. ton. Individuelle varmepumper for 3,8 mio. ton.

Biogas i tung transport reducerer udledningen med 2,5 mio. ton i perioden, mens besparelser i industrien samt varmepumper i de decentrale kraftvarmeværker bidrager med henholdsvis 2 og 1,5 mio. ton i samlet reduktion.

Ifølge analysen bør der på en række områder sættes tidligt ind for at reducere brugen af olie og gas, da tiltagene enten giver samfundsøkonomisk overskud allerede i dag eller har meget lave omkostninger.

Det gælder for eksempel udskiftning af oliefyr med varmepumper, hurtig indfasning af elbiler med kort rækkevidde, visse energibesparelser i erhvervslivet, udskiftning af vinduer og isolering i huse med oliefyr – og naturgas til tung transport.

Omkostningsneutral er en sen indfasning af elbiler og busser med lang række rækkevidde, drevet af faldende batteriomkostninger. Samt store eldrevne varmepumper til erstatning for naturgas.

På baggrund af analysen anbefaler Dansk Energi blandt andet, at oliefyr hurtigst muligt bør skrottes og erstattes med eldrevne varmepumper.

Elafgiften skal ned
Analysen peger også på en række barrierer, der forhindrer, at de billigste virkemidler kan tages i brug.

Her nævnes – nok ikke overraskende – elafgiften som en barriere i forhold til at få skiftet fossile brændsler ud med varmepumper – både i husholdninger og på decentrale kraftvarmværker.

Læs også: Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Ifølge rapporten er der også behov for en ny tilgang til energieffektiviseringsindsatsen med større fokus på CO2-gevinst frem for kilowatttimebesparelser.

Indenfor transport er der generelt behov for bedre rammer for skift til grøn transport samt udbygning af infrastruktur.

Kilde: Ingeniøren

Kommentarer

kommentarer