Nyhetsartikkel

29 september 2017

Finske Fortum byder 60 mia kr for tysk energiselskab

Det finske energiselskab Fortum lægger et købstilbud på 8,05 mia. euro, svarende til godt 60 mia. kr., for det tyske energiselskab Uniper.

Det sker, efter at finnerne nåede til enighed med Unipers storaktionær, E.On, om overtagelse af dennes aktiepost på 46,65 pct. af aktierne i Uniper for en pris på 22 euro per aktie.

Uniper var tidligere helejet af E.On, som imidlertid børsnoterede selskabet sidste år til en pris på 10 euro per aktie. Det skete for gradvist at skille sig af med aktiviteterne indenfor kul og andre konventionelle energiaktiviteter, mens E.On ville satse mere på vedvarende energi.
I den senere tid er Unipers aktiekurs steget trinvist, understøttet af den interesse som Fortum har vist for selskabet.

Tirsdag lukkede Unipers aktie i 23,33 euro, og i 2017 er aktien steget 78 pct.

Kommentarer

kommentarer