Riksrevisjonens kritikk rammer riktigt

Mens den politisk besluttede energispareindsats er vokset i omfang har Dansk Energi og elnetselskaberne løbende foreslået forbedringer af regelsættet og kontroldelen. Reglerne for energispareindsatsen er senest ændret i december sidste år, og Dansk Energi er klar til debat om, hvordan energispareindsatsen indrettes klogest i fremtiden.

– Vi og vores medlemmer har løbende foreslået forbedringer af regelsættet, advaret om omkostninger og har over årene arbejdet for at få flest besparelser for pengene og i den rigtige kvalitet. Vi ser det som en fordel med stærke myndigheder med klar arbejdsdeling. Det er vores forventning, at de nye regler fra december og med ministeriets opmanding på tilsyn og kontrol, vil være med til at tage hånd de kritikpunkter. Skulle ministeren se et behov for yderligere tiltag ser vi gerne på det, siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi.

– Vores medlemmer har løbende rettet fejl og vi kan også konstatere, at der ikke er fundet uregelmæssigheder i forhold til de koncernforbundne selskaber. Og opgørelser viser, at de koncerninterne selskaber løser opgaven billigere end eksterne leverandører, siger Lars Aagaard.

En del af Rigsrevisionens kritik går på, at det er muligt under ordningen at få tilskud til tiltag, der alligevel ville blive gennemført, som for eksempel energibesparelser i husholdninger og ledningsoptimering i fjernvarmen.

– Vi deler kritikken af, at det ikke giver mening at bruge danskernes penge på noget, som ikke giver reelle energibesparelser. Det var ikke med vores gode vilje, at de elementer også kom med i den aftale, der blev indgået i december sidste år.

Det er nu op til Folketinget, hvilke konsekvenser Rigsrevisionens rapport skal have for området. Dansk Energi ser gerne en ny energisparepolitik.

– Energispareindsatsen har tjent Danmark godt og bidraget med enorme energibesparelser i vores samfund. Men ordningen har en række fundamentale uhensigtsmæssigheder, der betyder, at den ikke er svaret på fremtidens energispareudfordring. Kort fortalt betaler de forkerte for meget – elkunderne ift. fx oliekunderne – og tilskuddet gives til tiltag med for lille effekt. Samtidigt har vi fået en ny arbejdsdeling i elmarkedet, hvor elnetselskaber ikke længere har slutkundekontakt, hvorfor det er vanskeligt at se logikken i, de skal løfte opgaven. Derfor tager vi imod ministerens invitation til gentænke energispareindsatsens fremtid efter 2020: Vi håber således en ny energisparepolitik bliver et centralt punkt i den kommende energiaftale, siger Lars Aagaard.

Dansk Energi foreslår, at en ny ordning efter 2020 skal:

• Være mere markedsbaseret og uden en særlig rolle eller forpligtelse til energiselskaberne
• Være mere målrettet i forhold til at realisere besparelser på fossile brændsler
• Finansieres over finansloven i stedet for over elregningen, der i forvejen er tungt belastet af afgifter.
• Udnytte, at rådgivere, konsulenter og håndværkere siden 2006 har medvirket til realisering og dokumentation af energibesparelser. Der er etableret et markedet for energibesparelser og en lang række kompetente aktører.