Nyhetsartikkel

10 august 2017

Dong selger 50 prosent av havmøllepark

DONG Energy frasælger 50 % af Borkum Riffgrund 2 til Global Infrastructure Partners og opjusterer forventninger til EBITDA for 2017

DONG Energy har indgået en aftale om at sælge af 50 % af Borkum Riffgrund 2, som er et tysk havmølleprojekt på 450 megawatt (MW), til Global Infrastructure Partners (GIP). Borkum Riffgrund 2 er under opførelse og forventes at være fuldt idriftsat i 2019.

Den samlede salgspris (som er sammensat af købesummen for 50 % af projektet og GIP’s forpligtelse til at finansiere 50 % af betalingerne i henhold til en EPC-kontrakt – ingeniørydelser, indkøb og konstruktion – med DONG Energy) ligger på ca. EUR 1.170 mio. Beløbet skal betales over en periode fra 2017 til 2019.

GIP ejer også 50 % af en anden af DONG Energy’s tyske havmølleparker, Gode Wind 1, skriver Dong i en pressemeddelelse.

Transaktionen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne og forventes afsluttet inden udgangen af 2017.

«Vi er glade for at kunne bygge videre på det partnerskab, vi etablerede med GIP i forbindelse med Gode Wind 1 i 2015. Partnerskabet har været en succes for alle parter, og vi vil gøre vores bedste for at sikre, at samarbejdet om Borkum Riffgrund 2 bliver lige så vellykket,» siger Samuel Leupold, koncerndirektør og CEO for Wind Power i DONG Energy.

DONG Energy vil være ansvarlig for alle dele af EPC-kontrakten i forbindelse med opførelsen af vindmølleparken. Derudover kommer DONG Energy til at have ansvaret for vindmølleparkens langsigtede drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, som vil finde sted fra O&M-basen i Norddeich, ligesom DONG Energy skal etablere en afsætningskanal til elproduktionen fra GIP’s andel af Borkum Riffgrund 2 på 50 %.

Som følge af aftalen om frasalg af 50 % af Borkum Riffgrund 2 opjusterer DONG Energy forventningerne til EBITDA for 2017 fra DKK 15-17 mia. til DKK 17-19 mia. Virksomhedens bruttoinvesteringer forventes fortsat inden for det tidligere udmeldte interval på DKK 18-20 mia.

Fakta om Borkum Riffgrund 2:

• Vindmølleparken vil blive placeret ca. 59 km fra havnen i Norddeich og 34 km nord for øen Borkum i det nordvestlige Tyskland.
• Parken kommer til at bestå af 56 V164-8,0 MW vindmøller fra MHI Vestas.
• Parken får en kapacitet på 450 MW, og den vil årligt producere nok strøm til at forsyne mere end 460.000 tyske husstande.
• Vindmølleparken forventes at være i fuld drift i 2019.
• Den daglige drift af vindmølleparken vil finde sted fra DONG Energy’s base i Norddeich.
• DONG Energy traf endelig investeringsbeslutning i juni 2016 om at opføre havmølleparken.

Kommentarer

kommentarer