Nyhetsartikkel

19 juni 2017

Rekordlave priser ved tysk solenergiauktion

Solenergi beviser endnu engang, at energiformen har nået et omkostningsniveau, der er meget svært at konkurrere med.

En auktion over tyske solenergiprojekter på 200 megawatt har resulteret i rekordlave priser på i gennemsnit 5,66 eurocent på kilowatt-time. Der blev under auktionen indgået aftaler om 32 projekter med en samlet kapacitet på 201 megawatt, skriver det tyske Bundesnetzagentur i en pressemeddelelse.

Der er tale om den anden af tre tyske auktioner i år på hver 200 megawatt, og under den første auktion i februar blev der ligeledes opnået rekordlave priser på i gennemsnitlig 6,58 eurocent, hvilken altså nu er blevet overgået.

Under den foregående auktion var det laveste bud på 6,00 cent per kilowatt-time, mens det højeste bud i anden runde var 5,9 cent.

Tilbage i april 2015 blev der under en tilsvarende tysk auktion indgået aftaler til gennemsnitlige priser på 9,17 cent, så siden dengang er der tale om et prisfald på 38 pct.

Tyskland gennemførte for nylig sin første auktion for opførelse af landbaserede vindparker. Her blev der tildelt 807 megawatt til en gennemsnitlig pris på 5,71 eurocent per kilowatt-time, hvilket er en lavere pris, end der tidligere er opsat møller til i Tyskland. Det skaber forhåbninger om, at overgangen til auktionsbaserede systemer for landmøller i Europa kan medvirke til at reducere omkostningerne.

«Auktioner skaber et konkurrencemiljø, som er en drivkraft for omkostningsreduktioner, og det så vi spektakulært på offshore sidste år, særligt i Holland og Danmark. Vi forventer, at vi kommer til at se noget tilsvarende på onshore-vind i Europa i år,» sagde Giles Dickson, som er chef for den europæiske vindmølleforening, Wind Europa, i maj til Ritzau Finans.

Kommentarer

kommentarer