Nyhetsartikkel

01 juni 2017

GE-vinddirektør: Er klar for flere oppkjøp

Efter en shoppingtur af de større kunne man tro, at GE var mæt. Men nye opkøb kan sagtens blive aktuelt, lydet det fra topchef.

General Electric har været særdeles aktive på det seneste med opkøb inden for vindmølleindustrien, hvor seneste skud på stammen var overtagelsen af den danske vingeproducent LM Wind Power, mens selskabet tidligere har købt energiaktiviteterne ud af franske Alstom.

Opkøbene har dog ikke stillet opkøbssulten hos GE, hvis chef for onshore-vindmølleforretningen, Pete McCabe, vil spejde efter opkøb, der kan medvirke til at nedbringe prisen på vindenergi yderligere.

«Når vi kan finde muligheder, der giver skala og teknologi, der hjælper os med at nedbringe vores kunders LCOE (levelized cost of energy, som er prisen på vindenergi, red.), så vil vi foretage disse investeringer,» sagde Pete McCabe på en vindmøllekonference i amerikanske Anaheim tirsdag, skriver Ritzau Finans

GE købte i 2014 Alstoms energi- og netværksforretning for 12,35 mia. dollar, og en del af den forretning bragte selskabet tilbage på markedet for offshoremøller, og i 2016 blev det fulgt op med opkøbet af LM Wind Power.

Kommentarer

kommentarer