Nyhetsartikkel

22 mai 2017

Statsfastsatte elpriser er historie

Elmarkedet ble i 2003 liberaliseret for private danske forbrukere, men først i siste uke ble den statlige prisreguleringen avskaffet for de siste danske kundene.

Onsdag den 17. maj udløb forsyningspligten på det danske elmarked. Dermed er en lang rejse mod et marked uden prisregulering sluttet. Rejsen begyndte, da markedet for strøm til almindelige husholdningskunder blev givet frit 2003. Dermed fik danskerne første gang mulighed for selv at vælge elleverandør, skriver Dansk Energi på sine nettsider.

Målet var blandt andet lavere elpriser. Politikerne, der stod bag liberaliseringen af elmarkedet, var dog bange for, at især de mindste elkunder ville opleve prisstigninger som følge af regelændringen. Derfor blev forsyningspligtreglerne indført som en sikring mod urimeligt høje priser. Kort fortalt gik reglerne ud på, at kunder, der ikke selv foretog sig noget, fik strøm fra en forsyningspligtig elleverandør til en fast pris, der var sat af staten.

– Med ophøret af forsyningspligten er vi nu endelig kommet af med prisreguleringen på elmarkedet. Det glæder vi os naturligvis over. Det betyder ikke det store elkunderne, for konkurrencen er hård og effektiv og har været det i mange år. Men symbolsk har det stor betydning, fordi nu vi tager et skridt i retning af en normalisering af det her marked, siger Kamilla Thingvad, afdelingschef i Dansk Energi.

Heldigvis er det langt fra gået, som politikerne frygtede. Ingen elkunder er kommet til at betale for meget. Tværtimod viser tal fra ACER/CEER, at danske elpriser målt på elhandlernes fortjeneste er helt i bund sammenlignet med resten af Europa. Tallene viser, at en dansk elhandlers bruttofortjeneste per leveret kWh til en husholdningskunde er under 7,5 øre. Det svarer til cirka 300 kr. for en gennemsnitlig villakunde med et årligt forbrug på 4.000 kWh. I Storbritannien er fortjenesten næsten fire gange så høj.

– Selvom forsyningspligten ophører, så er alle danskere fortsat sikret strøm i kontakten. Elhandlerne har i forhold til private kunder pligt til at tilbyde ethvert produkt, som de har på hylden. Den store forskel på i dag og sidste uge er, at der ikke længere er nogle, der betaler en statslig fastsat elpris, fortæller Kamilla Thingvad.

Kommentarer

kommentarer