Høyt spill om det danske naturgassnettet

Udmeldingen kan ses som kulminationen på første akt af spillet om, hvem der skal eje de 17.000 kilo­meter dansk gasdistributionsnet.

Når der overhovedet er et spil om gasnettet, skyldes det et lidt upåagtet kursskifte i dansk energipolitik, som igen har givet naturgassen en fremtid – og dermed forvandlet distributionsnettet fra en lidt kedelig størrelse uden værdi til en lækker­bisken for investorer.

Under SR-regeringen var den erklærede politik nemlig, at fossile brændsler skulle udfases af el- og varmesektoren senest i 2035.

Kommercielt uinteressant

Således også naturgas. Og da gasnettet i forvejen først er betalt tilbage i 2023, levnede det blot 12 år til at forrente nye investeringer over tarifferne i et gasmarked, der skrumper. Det gjorde området temmelig uinteressant for kommercielle aktører.

Men med Venstre-regeringen ved roret blev dette uofficielle mål droppet: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sagde i sensommeren 2015, at naturgas skulle flyde i danske gasrør frem til 2050, hvilket gav hele 27 år at forrente nye investeringer i.

Samtidig har den nuværende regering fokuseret meget på effektivisering af forsyningssektoren og har i analyser også peget på mulige effektiviseringsgevinster i gasdistributionssektoren.

Gevinster, som ifølge regeringens forsyningsstrategi skal hentes ved, at man slår de tre meget forskellige gasdistributionsselskaber sammen. Hvem ejerne så skal være, siger strategien ikke noget om.

Men hvorfor dog sælge?

I dag ejer kommunerne to af de tre gasdistributionsselskaber – og hvis de skal sælge, skal de kunne se et incitament.

Derfor lægger man i samme strategi op til at ændre loven om modregning, hvilket betyder, at kommunerne vil kunne få lov at beholde udbyttet ved et salg og ikke skal aflevere hele et eventuelt overskud tilbage til statskassen i form af modregning i deres bloktilskud.

Lovændringen er ikke vedtaget endnu, men en bred palet af partier har i en ikke-offentlig såkaldt ‘forståelsesaftale’ nikket til ideen om konsolideringen.

Det har allerede fået bestyrelsen i det største af de to selskaber, HMN Naturgas, til i februar – med henvisning til forsyningsstrategien – at indstille til sit repræsentantskab, at de 57 ejerkommuner skal sælge gasdistributionsnettet og samtidig sætte det kommercielle handels­selskab til salg.

Prisen er der ingen indikation af, men som HMN’s direktør, Susanne Juhl, sagde i februar, så er det jo, som ‘hvis man sætter sit hus til salg og ikke kan få den rigtige pris og de rigtige vilkår – så er man ikke tvunget til at sælge.’

Og hvem skulle købe?

Men hvem skulle køberne så være?

Med en ‘forlænget’ fremtid for naturgassen og gasnettene og med særdeles villige sælgere kunne det give god mening for fire store netselskaber med erfaring i netdrift og appetit på faste indtægter fra gas­tarifferne at lægge et bud ind.

Og at sådan fire selskaber stod klar, kunne netmediet Finans så fortælle 9. marts via en aktindsigt.

Byderne var elnetselskaberne Seas-NVE, Eniig, Energi Fyn og SE, og det var Dansk Energis direktør, der på selskabernes vegne havde skrevet til regeringens magtfulde økonomiudvalg med et købstilbud.

De tre gasdistributionsselskaber er de kommunalt ejede HMN Naturgas og NGF Nature Energy samt statslige Energinet.dk, der købte Dong Energys del af gasdistribu­tionsnettet i forbindelse med børsnoteringen.

Taget på sengen reagerede energi-, og forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i første omgang med at henvise til, at man i forbindelse med den såkaldte ‘Forsyningsstrategi’ allerede har indledt en proces og en dialog med gasdistributionsselskaberne med henblik på at samle den danske naturgasdistribution.

Salg vil kræve lovændring

Men faktisk er det slet ikke lovligt at sælge gasdistributionsnettene til andre end staten, hvilket var forklaringen på, at Dong Energys andel af gasdistributionsnettet i sin tid blev købt af Energinet.dk for 2,3 mia. kroner.

Det ved ministeren selvfølgelig godt, og derfor vil et salg til energiselskaberne kræve en ændring af naturgasloven. I den forbindelse er det vigtigt at få afklaret, om vi så af EU bliver tvunget til at sætte salget af nettene i udbud – hvormed vi ikke vil kunne styre, hvem der køber nettene og derfor ikke kan forhindre, at de kommer på udenlandske hænder.

Dét ønsker regeringen ikke, forklarer Lilleholt til Finans seks uger senere og dagen før den omtalte pressemeddelelse udsendes.

Tilsyneladende er regeringens juristers overvejelser endt med, at man ikke kan undgå et sådant udbud, og at man derfor hellere vil bibeholde den nuværende lov og samle de tre netselskaber i et statsligt selskab.

Ikke-aktuelt tilbud

‘Dermed er tilbuddet fra fire energi­selskaber om at købe gasdistributionsnettet ikke aktuelt,’ konstaterer ministeren lakonisk i pressemeddelelsen 22. april.

På længere sigt kan det overvejes, om sektoren skal organiseres anderledes. Det skal dog analyseres nærmere, hedder det også.

Energiselskaberne er langtfra enige i den juridiske vurdering af, om der skal et udbud til eller ej, og brancheforeningens kontante direktør har i medierne kun hovedrysten til overs for beslutningen – og for at regeringen først vil lade staten købe gasdistributionsnettene og derefter måske senere sælge dem igen.

Det bliver dyrere for forbrugerne, tordnede han – og samme tema var nu også andre debattører inde på i forbindelse med et eventuelt salg til elnet-selskaberne.

Og det kan de meget vel have ret i. For der er ikke andre end naturgaskunderne til at betale afdragene, når Energinet.dk eller for den sags skyld andre købere skal forrente deres investering.

Med mindre staten kan drive gasdistributionsnettene så meget mere effektivt, at det kan dække forrentningen. Det må tiden vise.

Kilde: Ingeniøren