Dette klager elkundene på
El-regninger og telefonsalg. Det er toppskorene, når danskene klager til el-selskperne, viser Ankenævnet på Energiområdets årsrapport, som nettopp er offentliggjort.
30 procent af klagerne handlede om el-regningen, mens 18 procent af klagerne var over telefonsalg, hvor et selskab forsøgte at kapre nye kunder. Men faktisk klager vi ikke særlig meget over el-selskaberne, når man tænker på, at alle danske husstande er forbundet til et selskab. 119 klager blev det til i 2016.
Ankenævnet på Energiområdet tager sig ikke udelukkende af el. Også gas og fjernevarme er inde over deres område, mens el udgør langt den største del af klagerne. I alt afsluttede Ankenævnet i 2016 182 sager om køb og levering af el, gas og fjernvarme.
I 18 procent af sagerne fik forbrugerne medhold, mens der i 17 procent af sagerne blev indgået forlig. I 36 procent af sagerne fik forbrugeren ikke medhold. De resterende sager blev f.eks. tilbagekaldt af klager eller afvist på grund af klagers passivitet.
Ankenævnet på Energiområdet er et privat ankenævn, der behandler klager fra private forbrugere over køb og levering af el, gas og fjernvarme. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sekretariatsbetjener ankenævnet.