Nyhetsartikkel

17 mars 2017

Venstrefløjen kræver større skridt mod grøn energi

Alternativet vil ikke tillade nye datacentre, før der er en plan for at udbygge vedvarende energi tilsvarende.

Folketingets venstrefløj efterlyser politisk handling, efter at en fremskrivning fra Energitilsynet viser, at målet om 50 procent vedvarende energi i 2030 ikke bliver nået med den nuværende politik.

Alternativet kalder udviklingen katastrofal. Partiet foreslår et stop for nye datacentre, indtil der er en plan for vedvarende energi, der modsvarer energiforbruget.

«Det vil være en katastrofe for klimaet og Danmarks omdømme, hvis udledningen af CO2 frem mod 2030 kommer til at stige, sådan som basisfremskrivningen forudser,» mener klimaordfører Christian Poll (AL).

«Vi står i forvejen med en stor opgave med at sikre en grøn omstilling. Den opgave har regeringen blot gjort større ved at afskaffe PSO’en og åbne for datacentre,» påpeger han i en pressemeddelelse.

Både Facebook og Apple har det seneste år meddelt, at de vil åbne datacentre i Danmark. De skal ligge i henholdsvis Odense og Viborg.

Både SF og Enhedslisten anklager regeringen for at tøve i klimapolitikken. «Det er tydeligt, at udviklingen ikke bare risikerer at gå i stå, men at gå baglæns, hvis vi ikke snart laver aftaler om nye investeringer på energiområdet,» siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelels

 

 

Kommentarer

kommentarer