Nyhetsartikkel

15 desember 2016

Vigtig afstemning om CO2-kvoter: Vi har brug for højere priser

Kulprisen er steget, mens gasprisen er faldet. Det har bragt Europa tættere på det magiske punkt, hvor det er billigere at producere energi med gas frem for kul.

Det vil være gavnligt for klimaet. Men hvis det skal være et langtidsholdbart skifte, kræver det en højere CO2-kvotepris, og derfor er torsdagens afstemning i EU-Parlamentets miljøudvalg vigtig, mener Dansk Energi.

Vi står i 2016 igen med nye globale varmerekorder. Et af de vigtige værktøjer i kampen mod klimaforandringer er det europæiske CO2-kvotesystem, der medvirker til at lægge et faldende loft over kraftværkers og industriens udledning. For at kvotesystemet kan blive et effektivt værktøj, kræver det en langt højere pris på CO2-kvoter, end vi har set de seneste år. Derfor er torsdagens afstemning i Europa-Parlamentets miljøudvalg om kvotesystemet værd at holde øje med.

Diskussionen om reformen af CO2-kvotesystemet skal ses i lyset af udviklingen på energimarkederne, hvor der nu kunne indfinde sig en ny balance mellem kul og gas med blot et moderat løft af CO2-kvoteprisen.

I dag handles CO2-kvoter til den beskedne pris af 35 kroner, hvilket er mere end fem gange mindre, end man forventede, da systemet blev indført. Baggrunden for den lave pris er, at der er et stort overskud af kvoter på det europæiske marked. Puklen af kvoter på cirka 3 milliarder tons CO2 skyldes en mindre efterspørgsel end oprindelig forventet. Dette skyldes til dels finanskrise og lavt elforbrug, og de såkaldte CDM-kreditter, som har kunnet bruges som billigt alternativ til at købe kvoter.

CO2-kvoteprisen er så vigtig, fordi den påvirker konkurrenceforholdet mellem at producere el på kul eller producere el på renere teknologier som gas og vedvarende energi. Omtrent en fjerdedel af europæernes el bliver produceret på kul, hvilket udleder cirka dobbelt så meget CO2 som elproduktion på gas.

Torsdagens afstemning i Europa-Parlamentets miljøudvalg handler om, hvor mange kvoter der hvert år skal tages ud af markedet og lægges i en markedsreserve, hvorfra de kan føres tilbage til markedet, hvis prisen stiger for meget. Derudover stemmes om, hvorvidt 800 millioner kvoter fra markedsreserven skal annulleres helt.

Tiltagene fra miljøudvalget vil øge CO2-prisen med cirka 10 procent i 2030, vurderer tænketanken Sandbag. Det vil ikke kunne give hele den nødvendige prisstigning, men er et skridt på vejen til at styrke CO2-kvotesystemet som en effektiv motor i den grønne omstilling.

Nyt styrkeforhold mellem kul og gas
I 2011 kostede elproduktion på kul og gas omtrent det samme. Siden faldt kulprisen, mens gasprisen steg. Den udvikling er vendt nu, og kulprisen er steget betydeligt siden årsskiftet. Det skyldes, at Kina har skåret i produktionen på tabsgivende miner og er begyndt at importere i stedet. Det har presset verdensmarkedsprisen på kul i vejret – til glæde for den grønne omstilling verden over.

Samtidig er gasprisen i Europa omtrent halveret de seneste tre år, og de to udviklinger tilsammen har gjort, at elproduktion på gas nu næsten er konkurrencedygtig med kul. Der er altså potentiale for at realisere nogle meget billige CO2-reduktioner. Desværre evner kvotesystemet ikke på nuværende tidspunkt at plukke de lavthængende klimafrugter, selvom de næsten ligger på jorden.

Kommentarer

kommentarer