Nyhetsartikkel

02 november 2016

Kompromisforslag om energispareindsats står ved magt

Dansk Energi har sammen med Gasdistributionsselskaberne i går sendt et fælles brev til energi-, forsynings-, og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, i forbindelse med forhandlingerne af energispareindsatsen.

Her slår begge parter fast, at de fortsat står bag det kompromisforslag for energispareforpligtelsen, som parterne sammen med Dansk Fjernvarme fremlagde 1. marts i år.

Dansk Fjernvarme valgte torsdag den 27. september via pressen at fremføre et ultimativt krav, der hedder, at de kun indgår en frivillig aftale, såfremt de kollektive solvarmeanlæg indgår i besparelsesbasen i 2017 og 2018. Dermed udtræder Dansk Fjernvarme defacto af branchens fælles kompromisforslag.

– Dansk Energi og gasdistributionsselskaberne mener, at det er vigtigt at signalere til ministeren og forligskredsen, at vi fortsat bakker op om vores fælles kompromisforslag, og vi håber, at de politiske drøftelser af energispareindsatsen kan fortsætte, for vi har stor brug for en afklaring, siger Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi.

Kommentarer

kommentarer