Nyhetsartikkel

20 oktober 2016

Ny luns for dansk energieksport

Danmark har siden 1996 haft en målsætning om at nedbringe brugen af de skadelige HFC-gasser, som bruges til blandt andet køleudstyr, aircondition og i varmepumper.

Det er ifølge Dansk Energi grunden til, at vi herhjemme er på forkant i forhold til resten af verden, når det kommer til miljørigtige teknologier, som resten af verden nu vil begynde at efterspørge. Det giver nye eksportmuligheder, efter over 150 lande i weekenden besluttede af udfase de klimaskadelige HFC-gasser.

– Danmark er blandt andet verdensførende inden for kuldioxid og andre effektive, naturlige kølemidler til store varmepumper. Og det er den slags teknologier, der kan se frem til at få et kæmpe boost ovenpå weekendens aftale, siger Jørgen S. Christensen, der er forsknings- og teknologidirektør hos Dansk Energi, til DR2 Morgen.

Danmark eksporterer årligt grøn energiteknologi for mere end 40 milliarder kroner. En succes, der skyldes, at vi har satset på energiteknologien i årevis. Her fremhæver Dansk Energi udviklingsprogrammet EUDP som afgørende for dansk eksport og vækst. Et program, der er blevet beskåret kraftigt og som folketinget netop nu forhandler om.

– Det er afgørende for vores eksportsucces fremover, at et flertal på Christiansborg beslutter at prioritere EUDP-ordningen både i år og i fremtiden. Det er et udviklingsprogram, der er med til at skabe den her slags førerpositioner, danske arbejdspladser og vækst i Danmark, siger Jørgen S. Christensen til DR.

.

Læs hele nyheden

Kommentarer

kommentarer