Movia: El er godt for kommunernes CO2-regnskaber
Elbusser og andre klimavennlige busser står foran det store gjennembruddet i København og andre store byer i Europa.
I København har alle 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen lige vedtaget budgettet for 2017, og her går kommunen ifølge overborgmester Frank Jensen (S) all in på miljø- og klimavenlig drift:
– Nu gør vi det! I vores nye kontrakter med Movia vil der være et krav om, at busser skal være CO2-neutrale, fastslog Frank Jensen i går på en elbuskonference på Christiansborg.
Ifølge Frank Jensen er klima ikke den eneste begrundelse for at satse på renere busser. Også mindre støj, luftforurening og trængsel står på ønskelisten.
– Men vi har én stor udfordring. Elbusser betaler 91 øre plus moms i elafgifter, mens eltog, metro og letbaner kun skal af med 0,4 øre pr. kilowatttime. Folketinget må tage sig sammen og harmonisere afgifterne, mener Frank Jensen, der med egne ord har ‘sat sig på’ Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, for at få mindsket ‘de eksorbitante afgifter på elbusser’.
Dorthe Nøhr Pedersen fra Movia mener også, at de høje elafgifter på busser er en hindring.
– El er godt for kommunernes CO2-regnskaber. Det kan vi se allerede i dag, men at elafgifterne for busserne er cirka 200 gange højere end for drift på bane, gør det svært for kommunerne at komme i gang, påpeger Dorthe Nøhr Pedersen.
Læs også «Kom med på tur med Københavns nye elbus»
Vær med, når Dansk Elbil Alliance holder årsmøde 8. november. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Læs hele nyheden