Nyhetsartikkel

15 august 2016

Jubler over amerikansk energi-lov

Den amerikanske delstat Massachusetts sætter i en ny energi-lov fokus på offshore vind.

En ny energilov i Massachusetts betyder, at der skal opføres 1.600 MW i offshore vindmøller. Det vækker glæde hos Dong Energy, der roser delstaten. Det skriver Businesswire.

«Vedtagelsen af den lovgivning er et milepæls-øjeblik for Massachusetts rene energifremtid, og det er en sejr for beboerne og virksomhederne i Commonwealth,» siger Thomas Brostrøm, der er general manager for Nordamerika i Dong Energy Wind Power, til Businesswire.

«Denne lov vil gøre det muligt at lave en levedygtig offshore vindenergi industri her i Massachusetts, som kan levere en omkostningseffektiv og ren energi, der kan hjælpe staten med at reducere udledningen af drivhusgasser,» fortsætter Thomas Brostrøm.

Tidligere i dag vedtog Staten Massachusetts formelt et omfattende lovforslag på energiområdet. Det indeholder blandt andet langsigtede kontrakter til at købe både offshore vind og vandkraft.

Det er den første lovgivning af sin art i USA, der indeholder et krav om vindenergi af sådan en størrelse, der kan gøre det bæredygtigt. Lovforslaget er designet til at løse statens voksende energibehov gennem øget effektiviseringer. Herunder et skifte til renere, vedvarende energikilder.

1000 MW til Dong
Dong Energy, der er verdens leder på offshore vind, tog sit første indtog på det amerikanske marked sidste år. Det skete, da Dong gik ind i et udviklingsprojekt, der er fordelt på to områder ud fra Massachusetts, om en havmøllepark på op til 1000 MW.

«Dong Energy ser frem til muligheden for at levere ren, vedvarende offshore vindenergi til USA. Med denne lovgivning viser Massachusetts et klart lederskab, når det gælder ambitioner for offshore vind. Offshore vindindustri har potentialet til at skabe tusindvis af lokale arbejdspladser op og ned af østkysten,» siger Thomas Brostrøm til Businesswire.

Kommentarer

kommentarer