Nyhetsartikkel

24 juli 2016

Forbedret marked skal stå for forsyningssikkerheden

Intet andet sted i Europa er elpriserne i dag så lave som i Norden. Konsekvensen i Danmark er, at en tredjedel af de centrale kraftværker har drejet nøglen om siden 2008.

Analyser fra både Energistyrelsen og den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber ENTSO-E viser, at Danmark i dag er afhængig af elimport til at dække vores elforbrug en stor del af året.

Når grundbeløbet, der i dag støtter samproduktion af el og varme på decentrale kraftvarmeværker, bortfalder efter 2018, forventes en bølge af lukninger i den decentrale elproduktion.

Det betyder, at elkunder på Sjælland potentielt kan se frem til flere strømafbrud. Energinet.dk’s hidtidige mål om, at elkunder her kun må mangle strøm fem minutter om året på grund af manglende produktionskapacitet stiger nu til 30 minutter i 2018. Det fremgår af den kommende redegørelse om forsyningssikkerhed fra Energinet.dk. Årsagen er blandt andet almindeligt vedligehold af kabler og værker.

– Vores stigende afhængighed af vores naboer understreger, at det er bydende nødvendigt for Danmark at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af grænser for at fastholde en vis evne til elproduktion, siger Christian Dahl Winther og fortsætter:

– Derfor er det også fornuftigt, at regeringens indspil til EU-Kommissionen i høj grad lægger vægt på, at det nuværende energimarked skal forbedres, og at behovet for kapacitet ikke skal ses på landeniveau men på regionsniveau, som vi allerede gør i Danmark.

Læs hele nyheden

Kommentarer

kommentarer