Nye regler på elmarkedet har været dyre

Engrosmodellen blev langt dyrere end først antaget. Det betyder dog ikke, at elkundernes regninger stiger. Den høje pris betyder derimod, at det tager meget lang tid, inden gevinsterne kan høstes.

1. april 2016 er en mærkedag på det danske elmarked. Her trådte engrosmodellen i kraft efter flere års forberedelse. Modellen, som blev aftalt som en del af den politiske energiaftale fra 2012, skal sikre konkurrencen på elmarkedet. Her snart 1½ år efter regningen for projektet kendt – og den er løbet op på hele 1,2 milliarder kroner. Det betyder, at kunderne har endog meget lange udsigter til at kunne høste de økonomiske fordele, modellen skulle give. Det siger Dansk Energis vicedirektør Anders Stouge til Jyllands-Posten.

– Omkostningerne til engrosmodellen med renters rente er først være tjent hjem for forbrugerne om 23 år, fortæller Anders Stouge på baggrund af opgørelser fra Dansk Energi.

Brancheorganisationen bakker op om engrosmodellen og målsætningen bag, men påpeger, at en grundig analyse af omkostningerne burde have været fortaget og lagt frem, inden projektet blev sat i værk for at sikre, at beslutningen blev taget på et oplyst grundlag. I stedet er prisen steget flere gange i forløbet.

Trods de store omkostninger til at udvikle DataHub og i øvrigt indrette sin forretning til de nye regler, så har elkunderne oplevet et fald i elprisen. Således var totalprisen lavere i andet kvartal 2017 sammenlignet med andet kvartal 2016. Samtidig er elhandlernes bruttofortjeneste faldet fra 2015 til 2016. Sammenlagt betyder det et lille prisfald, som alt andet lige indebærer en besparelse for slutkunderne.

At man kan tale om, at elkunderne i dag betaler en ekstraregning, fordi både elhandlere og elnetselskaber opkræver et abonnement for blandt andet kundeservice og -kontakt, afviser Dansk Energi

Elnetselskaberne har efter engrosmodellens indførelse ganske vist mindre kundekontakt end før, men de har eksempelvis stadig kontakt med kunder i forbindelse med opsætning og nedtagning af målepunkter, ligesom der er kontakt til handelsselskaberne, der jo er elnetselskabernes kunder. Dertil kommer, at elnetselskaberne har fået nye omkostninger i forbindelse med indførelsen af datahubben. Så det er helt uden sammenhæng med virkeligheden at påstå, at netselskaberne ikke har omkostninger til kundeservice og -kontakt efter indførsel af engrosmodellen. Sektoren er i dialog med myndighederne ved at fastlægge hvad niveauet er. Endelig skal man være opmærksom på, at netselskaberne i 2016 faktisk opkrævede et beløb via tarifferne, der er lavere end deres tilladte indtægtsrammer. De 10 største netselskaber har i 2016 foretaget midlertidige tarifnedsættelser på godt 400 mio. kr.

Kommentarer

kommentarer