En tur ned i fortiden

Polen er stadig et kulland og huser nogle af Europas største kulminer. Dansk Energi tog med 650 meter ned i jorden under Polen – værtsland for klimatopmødet COP24.

Af Inofrmationsavdelingen, Dansk Energi

Åben ild er strengt forbudt. Men én lille flamme blafrer bag glas i en lanterne.
”It’s a safety-light”, siger tolken. “Bliver flammen lille eller går ud, betyder det, at iltniveauet daler, og så skal man have sin iltmaske på og bare op”.
Vi er 650 meter under jorden i den statsejede Ziemovit kulmine – lige der, hvor den gigantiske kul-høstmaskine høvler store sten af minevæggen. Kul.

Det bliver til 19.000 tons kul, hver dag, året rundt – bare her på dette sted i Ziemovit. Larmen fra den hydrauliske høster er infernalsk, varmen får sveden til at dryppe og kulstøvet er ikke støvet – snarere fedtet som olie. Det er her, eller steder som her, man henter den kul, der fodrer de store kraftværker, der leverer energi til polakkerne.

Der står kul bag 80 procent af al den el, der kommer ud af polske stikkontakter. Og målet er at reducere det til 60 procent de kommende år frem mod 2030. Måske ikke noget prangende mål set i en dansk sammenhæng – eller i en klimaforhandlingssammenhæng for den sags skyld.

– Men man skal passe på med at dømme Polen for hårdt, siger administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, der er med under jorden sammen med en delegation af politikere fra Folketingets klima- og energiudvalg.

– Der er tusindvis af polske job på spil, en stærk folkelig modstand mod at nedlægge miner og udfase kul – så for Polen handler det ikke bare om at ændre deres energiforsyning. Det er en hel samfundsmodel, som skal forandres. Vi må alle håbe, at Polen vil opleve stæk økonomisk vækst, så nye job vil vokse frem. En del af dem skulle gerne komme fra større satsning på grøn energi, siger han.

Alene i de lange gange i Ziemovit-minen arbejder 2500. Tæller man ansatte over jorden med, bliver det til 3800. Og trods varme, kulstøv og mørke er det ikke svært at skaffe arbejdskraft.

– At arbejde i kulminen er en farlig profession. Ulykker sker, det kan ikke udgås. Men vi træner vores minepersonel, har høj sikkerhed og minimerer derfor risikoen for minearbejderne. Og vi har ikke noget problem med at rekruttere. Slet ikke, siger Ziemovit-minens chefingeniør, Krzysztof Kuczowicz.

Ziemovit er hans område og del af minekomplekset KWK Ziemovit Piast. Siden 1872 er der her gravet ud på et område der i dag dækker 132 km2, og det gør minen til Europas største. Hvert år producerer minekomplekset 6,5 millioner tons kul – og Krzysztof Kuczowicz ser ikke umiddelbart nogen fremtid uden kul. En fremtidsvision, som Lars Aagaard ikke deler:

– At tage turen ned i minen og minetoget gennem de snævre tunneller til de store kulhøstere er som at foretage en rejse tilbage i tiden. Kul har endnu ikke udspillet sin rolle, men der kommer en dag, hvor el fra sol og vind slår selv gamle kulværker på prisen. Jeg håber, at det polske samfund længe før dét, har vristet sig fri af kullet. For klimaets skyld selvfølgelig. Men også for kulminearbejderne i Ziemovit.

Kommentarer

kommentarer