Udvalg udgiver vigtig vejledning for el-sikkerheden

 Reglerne for Arbejde Under Spænding (AUS) bliver justeret. Fremover er ’risikovurdering’ et nøgleord, når maskinmestre, montører og installatører planlægger opgaver på transformerstationer, ledninger, kabler og andre elektriske anlæg.

Ulykker i elforsyningen sker heldigvis sjældent, men alle, der ofte eller indimellem arbejder under spænding (AUS) på ledninger/kabler, transformerstationer og andre elektriske anlæg, bør læse en netop udgivet vejledning fra branchens AUS-udvalg.

– AUS-vejledningen er primært skrevet til elforsyningen, men også andre, der arbejder med højspænding bør læse med. Følges denne vejledning ved planlægning af AUS-opgaver, følges lovgivningen og de internationale standarder. AUS-vejledningen er et værktøj til at minimere risikoen for ulykker, siger seniorspecialist Rasmus Hougaard fra N1 til Dansk Energis nettsider.

Som formand for AUS-udvalget har Rasmus Hougaard sammen med kolleger fra andre elnetselskaber og specialister fra Dansk Energi, Sikkerhedsstyrelsen og Energinet omsat lovgivning og standarder til sprog og illustrationer, der er lettere at forstå.

International standard
Gennem de seneste mange år har koblingsledere, montører, installatører m.fl. med hjælp fra AUS-håndbogen fulgt retningslinjerne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, men i 2017 blev disse meget præcise regler ændret til få generelle krav med henvisning til den internationale standard DS/EN 50110.

– De gamle regler var ret omfattende og havde nærmest form som instrukser. Noget af det nye er, at vi skal tænke mere selv. Hver gang vi planlægger en opgave, skal vi foretage en risikovurdering, fortæller Rasmus Hougaard.

Den nye AUS-vejledning indeholder blandt andet kapitler om førstehjælp, risikovurderinger, rollefordeling, procedurer, arbejdsprocesser og beskyttelsesværktøj.

– AUS-udvalget opfordrer hele branchen til at følge vejledningen. Hvis branchen bruger samme sprog, termer og instrukser til AUS, bevarer vi det høje sikkerhedsniveau, som vi har opbygget gennem årtiers erfaring, siger Rasmus Hougaard.

Vigtig prioritering for virksomheder
At arbejde med sikkerhed er vigtigt for de involverede medarbejdere, men et godt arbejdsmiljø kræver, at virksomhederne prioriterer, at deres ansatte kommer sikkert hjem fra job.

– Virksomhederne er forpligtet til at have det rette, godkendte værktøj, hvad enten det drejer sig om isolérstænger, klør eller andet. Virksomhederne skal også sørge for, at deres ansatte får den fornødne uddannelse og oplæring. Lovgivningen siger meget klart, at kollegaer, der skal arbejde under spænding, skal modtage særlig undervisning med en god blanding af teori og praksis, lovgivning og standarder, siger Rasmus Hougaard.

At arbejde under spænding er ikke ufarligt, men antallet af ulykker i Danmark ligger på et lavt niveau. Sikkerhedsstyrelsen har for 2017 fået indberettet 76 el-ulykker og fem nær-ved-ulykker i elektriske anlæg. Ingen mistede livet, men der skete 20 personskader og 58 materielle skader.

– 20 personskader er 20 for mange, så vi skal alle arbejde ihærdigt på at minimere antallet, siger Rasmus Hougaard.

Et spørgsmål om liv og død
De fleste ulykker – otte – skete i forbindelse med nedgravede kabler. Derudover kom fem personer til skade ved ulykker på stationer, mens helholdsvis tre og to kom til skade ved ulykker med luft- og køreledninger.

Chefkonsulent Louise Jakobsen fra Dansk Energi påpeger, at branchen med den nye AUS-vejledning har valgt at bibeholde store dele af Stærkstrømsbekendtgørelsen – og valgt at stille krav til sig selv udover dem, Sikkerhedsstyrelsens anbefaler.

– Arbejde Under Spænding kan være et spørgsmål om liv og død, så det er noget, branchen tager meget seriøst. Nu har vi et sæt nye regler, som vi opfordrer hele branchen til at følge. Forhåbentlig vil det bringe antallet af ulykker ned, siger Louise Jakobsen, der roser Sikkerhedsstyrelsen for at offentliggøre data en gang om året.

– Det er et vigtigt redskab for vores sikkerhedsarbejde, påpeger hun.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer