Elnetselskaber indtager nøglerolle i grøn omstilling

– Det skifte, vi ser i øjeblikket, gør DSO’erne til rygraden i den grønne omstilling. Elproduktion fra vindmøller og solceller bliver typisk født ind på distributionsnettene. I Danmark fødes over halvdelen af elproduktionen ind på de lokale net, og den trend har bredt sig til resten af Europa, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge, der er medlem af bestyrelsen for Eurelectric.

I ’gamle’ dage for få årtier siden kom stort set al elproduktion fra centrale kraftværker, der leverede deres strøm ind på de højspændingsnet, der bliver drevet af transmissions- og systemoperatører (TSO’er).

Dét system er ved at blive lavet om, og det påvirker også den måde Eurelectric skal arbejde på. Det kan også ses af visionen om et CO₂-neutralt energisystem i god tid inden 2050, der blev vedtaget af Eurelectrics bestyrelse for nylig.

– Vores ry og rygte er, at Eurelectric er de store producenters talerør, men en medlemsundersøgelse giver et klar budskab: Vi skal arbejde med den samlede værdikæde – herunder distributionsselskaberne, der er helt afgørende for Eurelectrics selvforståelse og virksomhederne, siger generalsekretær Kristian Ruby fra Eurelectric.

– Vi er alle på vej gennem en radikal omstillingsperiode, og mange energiproducenter er udsat for en enorm markedsrisiko med faldende priser på el. Stabile indtægter fra den regulerede del af forretningen kan være rigtig vigtig som en balancerende faktor, tilføjer Kristian Ruby.

Neutrale facilitatorer
Anders Stouge vurderer, at elnetselskaberne overalt i Europa – ligesom i Danmark –  fremover vil udvikle sig til neutrale facilitatorer for elmarkedet og for brugerne af elnettet. Elnetselskaberne skal altså investere i it, kabler, intelligente transformerstationer, målere og anden infrastruktur, der gør det muligt at drive eldistributionen som en platform og netværk, som på værdiskabende vis binder mange store og små spillere og aktører sammen.

Det kræver nytænkning af regulering og af organisationer, forretningsgange, selskabers strategier og kultur i selskaberne. Selvom netselskaberne i Danmark med Engrosmodellen er trukket i baggrunden, og elleverandøren er elkundens kontaktpunkt, så indebærer udviklingen, at netselskaberne skal kende netkundernes meget forskellige behov.

– Det er en spændende og udfordrende rejse, hvor det, der kommer fra EU, også skal være i synk med den virkelighed, der gælder i de enkelte lande. Det går hurtigere i nogle lande end andre, eksempelvis i Danmark, hvor vindmøllerne i det vestlige Danmark i perioder dag leverer over 1.000 procent af det lokale elforbrug, påpeger Anders Stouge.

Fleksibilitet også lokalt
Med den udvikling sættes der naturligt i EU også fokus på, hvordan samspillet skal være mellem elnetselskaber og systemoperatører. Det er senest sket med baggrund i EU-Kommissionens mange forslag i deres energipakke med titlen ’Clean Energy for all Europeans’. Et af spørgsmålene er, hvem og hvordan den grønne strøm skal balanceres, der svinger i takt med mængden af blæsevejr og solskin, og hvor der både er store balanceringsbehov i distributionsnettet og på transmissionsniveau.

Kristian Ruby, hvordan ser du de fremtidige snitflader – eller magtforhold – mellem TSO’er og DSO’er? Skal der være fleksibilitetsmarkeder både på TSO- og DSO-niveau?

– Vi er optaget af, at fleksibilitet så vidt mulig er noget, alle operatører har til rådighed. DSO’erne skal kunne lave de nødvendige fleksibilitetstiltag til at balancere deres net og varetage deres rolle som neutrale markedsfacilitatorer, svarer Kristian Ruby.

Ifølge Anders Stouge er det vigtigt, at de forskellige fleksibilitetsmarkeder kommer til at spille sammen, så det samlede elsystem bliver optimalt:

– Vi er i tæt dialog og samarbejde med Energinet, der er den danske TSO. Jeg håber, at det kan være et forbillede for andre europæiske lande og regioner, for tingene skal spille sammen og understøtte hinanden og ikke modarbejde hinanden. Og vi når kun derhen ved at sætte os sammen, siger Anders Stouge.

Europæisk DSO-enhed
Også EU-Kommissionen har fået øje på elnetselskaberne vigtige rolle, så der arbejdes på at oprette en europæisk DSO-enhed som en pendant til TSO’ernes ENTSO-E.

– Hvis det lykkes at få indrettet DSO-enheden ordentligt, bliver den en platform for tekniske diskussioner bl.a. om fleksibilitet og integration af vedvarende energi. Cirka 80 procent af den nye grønne strøm går direkte ind på DSO-net, så opgaven for DSO-enheden bliver bl.a. også at sørge for at undgå curtailment (at den grønne strøm går til spilde, red.). Nogle DSO’er bliver styret af en skolelærer på deltid, mens andre håndterer over 20 millioner kunder, så de er meget forskellige, så der er brug for standarder, og dem kan DSO-enheden hjælpe på vej eksempelvis gennem netværkskoder, vurderer Kristian Ruby.

I øjeblikket lobbyer de fleste lande og nationale brancheorganisationer for at få en plads enten i DSO-enhedens bestyrelse eller i nogle af de landeekspertgrupper, der skal komme med input til enhedens arbejde. Ifølge Kristian Ruby fra Eurelectric er det for tidligt at sige, hvordan de danske synspunkter vil komme til orde.

– Der er en masse arkitektoniske diskussioner i gang. Jeg er optaget af, at alle kan se sig selv i konstruktionen, og at DSO-enheden fører til forbedringer af det samlede elsystem – at den sammen med digitaliseringen af branchen udvikler løsninger sammen med resten af værdikæden, siger Kristian Ruby.

På DSO-niveau arbejder Dansk Energi, bl.a. sammen med sine nordiske søsterorganisationer, ligesom der er knyttet gode kontakter til eksempelvis tyske elnetselskaber via BDEW i Tyskland.