Nyhetsartikkel

16 oktober 2016

Grønn omstilling vil få drahjelp av kraftig stigende kullpriser

Siden årsskiftet er prisen for et tonn kull steget med over 50 prosent.

Eftersom vi stadig bruger kul til elproduktion i Danmark, blandt andet når vinden står stille, så vil det få elprisen til også at stige, forudser Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi. Og det er faktisk ikke så skidt endda, mener han: Når kulprisen stiger, hives elprisen med op. Det er trist for kunden, fordi det betyder lidt højere elpriser. Men for den grønne omstilling er det en god nyhed, siger Lars Aagaard.

Når kulprisen stiger, vil det gøre investeringer i vedvarende energi mere attraktivt, samtidig med at den offentlige støtte til den vedvarende energi falder som følge af den måde, vi har indrettet vores nuværende PSO-system på, hvor en høj markedspris på el medfører en lav PSO-tarif og omvendt.

Samtidig er en højere elpris også med til at sikre forsyningssikkerheden, påpeger Lars Aagaard:

– Vi har i en årrække haft faldende elpriser i Norden. Elprisen er i dag så lav, at det er svært at tjene penge på at drive kraftværker. Hvis det fortsætter, vil det føre til, at flere kraftværker lukker – og så står vi potentielt og mangler kapacitet, når det er mørkt og koldt og vindstille. Derfor er det i min optik fint, hvis prisen på kul og dermed el finder et sundt niveau, siger Lars Aagaard.

En række kraftværker i Danmark er i disse år ved at omstille deres el- og varmeproduktion, så de fremover fyrer med bæredygtig biomasse fremfor kul.

Kommentarer

kommentarer