7 skarpe om EU’s nye regler for elmarkedet

En meget omfattende aftale om helt nye regler for EU’s elmarked er faldet på plads. Dansk Energis EU-chef Jørgen Skovmose Madsen giver dig her et overblik over 7 centrale punkter de nye lovtekster.

Natten til onsdag lykkedes det forhandlere fra EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen at blive enige om et sæt helt nye regler for EU’s elmarked.

Aftalen er kulminationen på forhandlinger om en ny el-forordning og et nyt el-direktiv, der har stået på siden efteråret 2017.

Her præsenterer vi syv centrale dele af de nye lovtekster:

1. Klarere regler for adgang til interkonnektorer
Fremover skal mindst 70 procent af kapaciteten på el-kabler, der krydser landegrænser (interkonnektorer) gøres tilgængelig for markedsaktører.

I 2016 var kun 11 procent af interkonnektoren mellem Jylland og Tyskland tilgængelig for nordiske el-producenter. Det resulterede i et samlet eksporttab for Norden på omkring 500 millioner kroner.

Med nattens aftale tydeliggøres det, at transmissionsoperatører (TSO’er) skal gøre mindst 70 procent af kapaciteten tilgængelig. TSO’er kan søge om midlertidig undtagelse fra dette krav, men kun ned til det niveau, der var gældende det foregående år (eller et gennemsnit af de foregående tre år).

2. Styrket samarbejde mellem TSO’er
Ejerne af højspændingsnettene – TSO’er – skal i større grad end nu arbejde sammen, så strømmen kan flyde frit på tværs af Europa.

Konkret pålægges TSO’erne at oprette såkaldte Regionale Koordinationscentre (RCC’er), og en række opgaver relateret til den daglige drift af nettet flyttes fra nationale TSO’er til disse nye RCC’er.

En af tankerne bag oprettelsen af RCC’er er, at driften af højspændingsnettet i højere grad skal optimeres på tværs af landegrænser, så man ikke oplever nationale særhensyn som nævnt i ovenstående punkt.

3. Stramning af regler for støtte til kulkraftværker
I en række europæiske lande har man indført såkaldte kapacitetsmekanismer, som yder støtte til, at konventionelle kraftværker står ”stand-by” til de perioder, hvor der ikke er produktion fra vindmøller og solceller.

Med nattens aftale vil det blive vanskeligere at yde denne type støtte til de kulkraftværker. Det vil altså sige, at man introducerer et direkte klimarettet element i markedslovgivningen, hvilket er et nybrud.

De nye regler undtager kontrakter, der er er indgået inden 31. december 2019. Kontrakter indgået derefter kan ikke løbe længere end juli 2025, og for nye kulkraftværker vil det slet ikke være muligt at indgå i denne type kontrakter.

4. Ny europæisk enhed for lokale netselskaber
Der etableres en ny EU-enhed, som besættes af repræsentanter fra de lokale netselskaber (lavspændingsnettet) i EU.

Ejerne af det europæiske transmissionsnet (højspænding), har igennem flere år rådgivet EU-Kommissionen om nye regler for elmarkedet gennem organisationen ENTSO-E. Nu etableres en pendant for ejerne af lavspændingsnettet.

Ofte beskrives omstillingen af elsektoren med tre D’er – Dekarbonisering, Decentralisering og Digitalisering. Med øgede mængder vedvarende energi tilsluttet i distributionsnettet og øget udrulning af ebiler og varmepumper, vil de lokale netselskaber spille en mere central rolle i elsystemet fremover.

I erkendelse heraf ønsker man altså fra Kommissionens side at få mere input fra de lokale netselskaber, når der skal udarbejdes ny lovgivning for elsektoren.

5. Flere ydelser skal leveres af markedet
Den nye lovgivning slår fast, at medlemslandene i højere grad skal lade markedet levere de ydelser, der er nødvendige for at drive elsystemet. Her er både tale om batterier til lagring og mere ”eksotiske” anlæg, der leverer ydelser til sikring af stabilitet i nettet (herunder synkronkompensatorer).

Den nye lovgivning slår fast, at sådanne anlæg i udgangspunktet ikke kan ejes af monopolselskaber (TSO’er og DSO’er), med mindre ingen markedsaktører ønsker at investere, eller at sådanne bydere ikke vurderes at være kvalificerede til at løfte opgaven.

Skulle det sidste vise sig at være tilfælde, skal TSO’er / DSO’er hvert femte år foretage en såkaldt ”markedstest”, hvor man afsøger muligheden for at overlade driften af disse anlæg til markedsaktører.

Så længe markedsaktører ikke byder ind med en rimelig pris, kan monopolselskaberne i udgangspunktet fortsætte deres ejerskab og drift af anlæggene.

6. El-kunderne skal have mulighed for at deltage aktivt i elmarkedet
Et centralt element i hele EU’s energiunion har været at give el-kunderne større mulighed for at deltage i og gøre nytte af omstillingen af energisystemet.

I den indgåede aftale etableres klarere regler på tværs af EU om reglerne for el-forbrugere, der enten ønsker at deltage ved at producere deres egen el, som de sælger ind i nettet, eller ved at tilbyde at være fleksible forbrugere, altså at tilrettelægge deres forbrug på tidspunkter, hvor det belaster elnettet mindst muligt.

El-kunderne kan enten vælge at gøre dette individuelt, gennem aggregatorer eller ved at indgå i såkaldte energifællesskaber, hvor man for eksempel kan sælge og købe strøm af sine naboer.

I flere lande har der været opsat barrierer for sådanne konstruktioner. Den nye lovgivning sigter på at undgå diskriminering, så for eksempel energifællesskaber hverken stilles dårligere eller bedre end andre aktører i elmarkedet.

7. Krav om større koordinering mellem DSO’rer og TSO’er
Der er i den nye lovgivning krav om, ejere af lavspændingsnet (DSO’er) og højspændingsnet (TSO’er) skal samarbejde om planlægning og drift af elnettene.

Det omfatter særligt udveksling af data og information om tilsluttede produktionsanlæg, den daglige drift og langsigtede planer om udbygning af nettet.

Samarbejdet skal også gælde adgang til decentrale produktionsanlæg, lagringsfaciliteter og fleksible forbrugsanlæg.

Aftalen er meget omfattende og vedrører meget andet end ovenstående syv punkter. Det vil nu skulle implementeres i national lovgivning i medlemslandene, hvilket ventes at foregå i løbet af 2019 og 2020.

 

Kommentarer

kommentarer