Kina får hjælp til kvantespring for havvind

Energiminister Nur Bekri fra Kina har netop underskrevet en aftale med Danmark om udvikling af havmølleparker.

Det sker på et tidspunkt, hvor markedet accelererer med en sådan kraft, at et kinesisk 2020-mål om 5.000 MW havvind formentlig nås før tid. Det næste danske energiforlig skal matche en hæsblæsende global udvikling, skriver Dansk Energi på sine nettsider.

Kina opfører vindmølleparker på land i et hæsblæsende tempo, og nu er turen ved at komme til havområderne ud for ’Riget i Midten’. Kina satser massivt på offshore vind, og de vil gerne have dansk hjælp til at udvikle markedet.

På sit tredje møde med Kinas energiminister Nur Bekri har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) netop indgået en aftale om et tæt samarbejde – eller som den danske minister skriver på Twitter direkte fra Kina:

’Stor fornøjelse at mødes med Kinas energiminister Nur Bekri og underskrive samarbejdsaftale om havvind. Vi skal hjælpe med at lave udbud af havvindmølleparker i Kina, der skruer ned for kul og CO2-udledning og forhåbentlig op for eksport og danske arbejdspladser’.

Aftalen om havvind bygger endnu et lag til det energisamarbejde, Danmark har haft med Kina i en årrække, og som blandt andet har resulteret i opbygningen af et respekteret center for vedvarende energi med navnet CNREC i Beijing.

CNREC leverer blandt andet analyser og anbefalinger til de besluttende organer i Kina om, hvordan elektricitet fra vindmøller kan indpasses i det kinesiske elsystem. I dag stoppes rigtig mange vindmøller, fordi kraftværkerne i Kina ikke er så fleksible som de danske, og dette spild af CO₂-fri elektricitet gavner ikke ligefrem den grønne omstilling.

Morgendagens teknologier ’made in China’
Det nye Kina under ledelse af præsident Xi Jinping har en klar ambition om selv at udvikle morgendagens teknologier, vurderer Danmarks ambassadør i Kina, A. Carsten Damsgaard. På Energiens Topmøde i sidste uge deltog han i en debat om de danske-kinesiske relationer.

Med den 13. femårsplan, der løber frem til 2020 vil Kina øge andelen af elproduktion fra vind til 15 procent (pt. 10 procent), og udbygningen med solceller og andre grønne løsninger inden for energieffektivitet og vedvarende energi boomer også.

– Når lederen siger, at vi går den vej, så går vi den vej, forklarer A. Carsten Damsgaard om den politiske beslutningskraft i Kina.

Han vurderer, at Kina er på vej ind i en fase, hvor landets mange teknikere selv udvikler teknologierne. Med andre ord bevæger de sig fra at kopiere, hvad andre gør, til selv at stå for innovationen.

I front er Kina ikke endnu på offshore-vind, selv om Kina i 2017 ifølge The Global Wind Energy Council opførte 1.161 MW vindenergi på havet. Dermed kom Kina op på en installeret effekt på 2.788 MW og en global 3. plads efter Storbritannien og Tyskland. Målet for Kina er at have 5.000 MW havvind i drift i 2020 og yderligere 10.000 MW under opførsel, så udviklingen er ved at tage fart.

’Vi får ordrer hele tiden’
De fleste møller bliver sat op i Jiangsu-provinsen nord for Shanghai, og udbygningen er fortsat i år, så meget tyder på, at målet for 2020 bliver nået før tid.

– Kina har været i gang i 3-4 år og er i gang med at tage et kvantespring. Vi har installeret ca. 1.000 MW og får ordrer hele tiden, siger offshore-ekspert Peter Thorsted fra Envision, der er en af de førende producenter på det kinesiske havmøllemarked.

Kinesisk ejede Envision har et innovationscenter i Silkeborg, så der sker løbende en overførsel af knowhow til Kina. Mens flere andre aktører på offshoremarkedet i Kina forsøger at matche størrelsen på europæiske møller (op til 8 MW), så er Envision lidt mere konservativ og opstiller primært møller på 4-5 MW samlet i parker på ca. 300 MW.

– Fordi vi tror på, at denne størrelse passer bedst til det kinesiske marked, når vi kigger på reliability, supply chain modenhed, vindressourcer og BOP-konditioner (Balance of Plant, alt andet end vindturbiner, red.) for at få et optimalt levilized cost of energy, lyder det fra Envision.

Peter Thorsted forklarer, at markedet er under opbygning, og at der er mange forhold, der er anderledes end i Nordsøen: Farvandet ud for Jiangsu tilbyder knap så meget vind; tidevandet er kraftigt; der er meget lavvandet, hvilket betyder, at større installationsskibe som vi kender dem fra Nordsøen ikke er brugbare; fiskeopdræt fylder meget; og de lokale havne er relativt små. Læg dertil, at el-infrastruktur på land også skal kunne følge med.

– Når vi skal ud til de områder, hvor parkerne ligger, så skal vi kringle os igennem fiskeopdrætsdamme og kæmpe os gennem tidevand. Vi har maksimum seks timer at operere i, så det giver nogle udfordringer, også når vi skal vedligeholde parkerne, siger Peter Thorsted.

Han vurderer, at kineserne er rigtig gode til at tilpasse europæisk viden til lokale forhold, men også at de offshore har meget at lære endnu i hele processen fra planlægning over installation til drift og vedligehold.

– Danmark har 25 års erfaring i at gøre det effektivt, lønsomt og sikkert. Fra dansk side kan vi forblive i front ved at kigge på, hvad vi kan gøre anderledes, siger Peter Thorsted og nævner, at med udbygningen i Kina, Taiwan og USA, så er markedet for havmølleparker nu ved at udvide sig fra Nordsøen til at være et globalt fænomen med den skærpede konkurrence og de muligheder, det giver.

Det haster med et energiforlig
Globaliseringen af offshore-vind er et eksempel på, hvorfor det haster med at få indgået et dansk energiforlig, der kan styrke vindmøllebranchens hjemlige udvikling og bane vej for flere eksportordrer, jointventures og andre former for samarbejde.

Politisk ordfører Mette Abildgaard (K) peger under debatten på Energiens Topmøde på, at det blandt andet er vigtigt at have et hjemmemarked og udvide testfaciliteterne på prøvestationen i Østerild.

Regeringen har også fremlagt en eksportstrategi, men hvor stor den danske eksport til Kina kan blive, er et åbent spørgsmål. Trods det tætte samarbejde gennem en årrække virker det som om, eksporten af energiteknologi fra Danmark til Kina ligger frosset fast på 3,7 mia. kr. om året. Den danske ambassadør A. Carsten Damsgaard mener imidlertid, at omfanget af eksporten kun fortæller en del af historien.

– En række danske virksomheder har opbygget produktionskapacitet i Kina, og det skaber værdi, selvom det ikke afspejler sig i eksporttallene, påpeger han og nævner bl.a. Vestas, Danfoss og Grundfos. Disse virksomheder er sammen med Kamstrup, Rambøll og Ørsted med på Lars Chr. Lilleholts igangværende fremstød i Kina. Udover aftalen om udvikling af havvind har ministeren bl.a. været med til at indvie en ny Danfoss-fabrik i Kina.

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer