Nyhetsartikkel

14 juni 2018

Forbrukereid elselskap med demokrati

SE er et forbrugerejet andelsselskab, hvor det solidariske fundament er en konstant prioritet. Omkring 10 gange om året mødes bestyrelsen og den daglige ledelse med mindre grupper af forbrugerrepræsentanter som et supplement til de større møder med over 300 deltagere.

SE’s repræsentantskab tæller cirka 350 medlemmer, der repræsenterer alle ejerne af selskabet. Man er ejer, når man har en elmåler på SE’s elnet. Det er noget, den daglige ledelse gør sig umage med altid at have «top-of-mind», skriver Dansk Energi på sine nettsider.

For adm. direktør Niels Duedahl betyder det, at kommunikationen til og med selskabets repræsentantskab prioriteres, og at medarbejderne også løbende gøres bevidste om virksomhedens fundament – nemlig fællesskabet.

Vores repræsentantskab er ikke et sovende fællesskab, der kun vågner, når vi ringer med klokken.

For Niels Duedahl er den løbende dialog med ejerne, dvs. repræsentantskabet, utrolig vigtig:

– Vores repræsentantskab er ikke et sovende fællesskab, der kun vågner, når vi ringer med klokken. De er vores bagland, og vi skal afstemme vores succeskriterier med dem. De vedtager selskabets retning, så det er helt afgørende, at vi gør os umage med at klæde dem godt på med indsigt i selskabets aktiviteter og økonomi.

14 aftener om året
Udover de årlige repræsentantskabsmøder, afholder SE’s direktion og bestyrelse dialogmøder i sine valgkredse. Det betyder helt konkret, at ledelsen bruger 14 aftener om året i selskab med repræsentantskabsmedlemmerne.

Når vi deler repræsentantskabet op i mindre enheder, giver det os mulighed for en tættere dialog. Jeg er altid høj efter sådan en aften.
– Når vi deler repræsentantskabet op i mindre enheder, giver det os mulighed for en tættere dialog, siger Niels Duedahl og tilføjer «og jeg er altid høj efter sådan en aften med dialogmøde».

For repræsentantskabet er det omvendt vigtigt, at få ansigt på den daglige ledelse, at kunne stille spørgsmål og få en fornemmelse af, at penge og ressourcer værnes om på en ordentlig måde, og at der investeres i fremtiden.

Energisektoren har med lanceringen af ’Anbefalinger for god gelskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner’ i november øget fokus på åbenhed og transparens og at give forbrugerne en mere central placering som aktive ejere. Den udvikling har SE dog haft under opsejling i mange år.

Kan forbrugerne beslutte strategisk retning?
I offentligheden lever repræsentantskabet et stilfærdigt liv, men det er rent faktisk af og blandt dem, at selskabets bestyrelse udpeges. Bestyrelsen ansætter så en direktion til at varetage den daglige drift.

Det kan virke som en stor opgave at beslutte, hvilken retning en virksomhed som SE, med en årlig omsætning på 3,7 milliarder kroner, skal gå. Derfor tilbydes repræsentantskabsmedlemmerne tekniske og økonomiske kurser via SE Academy, der er udviklet særligt til at klæde repræsentanterne på til at indgå kvalificeret i debatter og beslutninger.

Derudover kommunikerer SE til og med repræsentantskabet via en hjemmeside særligt tilegnet medlemmerne. Her fremgår mødedatoer og nøgletal, og der uploades videoer med SE’s ledelse, der forklarer og informerer om status og nye tiltag. Der er også et debatvindue for medlemmerne.

Niels Duedahl er glad for sit repræsentantskab, og siger stolt:

– Vi har et fremmøde på 85 procent til alle møder, og det synes jeg er flot!

Andelsselskab = lang investeringshorisont & lave afkastkrav

Ejerformen i forsyningsselskaberne bevirker to ting:

1) Investeringshorisonten er lang, fordi der investeres i en fælles fremtid med bl.a. regional udvikling

2) Det økonomiske afkastkrav er lavt, relativt set, i forhold til børsnoterede- og fondsejede selskaber.

I andelsejerformen er der meget andet end cool cash, der skaber værdi. At opbygge attraktive nærområder med stærke fritidstilbud, god infrastruktur og foreningsfællesskaber er alt sammen noget, som energiselskaber sætter fokus på i deres værdiskabelse.

Styrkelse af det aktive ejerskab, transparens og kompetencer er omdrejningspunkterne i anbefalinger …

Kilde: Dansk Energi

Kommentarer

kommentarer