Dansk Energi går til angrep på energiprofessor

Brancheorganisationen Dansk Energi går nu til angreb på energiprofessor Henrik Lund og hans ’ekstremscenarie’, hvori han konkluderer, at det bliver urimeligt dyrt at klare hele det danske varmeforbrug med 100 pct. ren elvarme i 2050 – fremfor at anvende varmepumper i varmeforsyningen.

Ifølge Lunds scenarieberegninger vil brug af ren elvarme nødvendiggøre investeringer i sol og vind, el-lagre og transmissionssystemet i størrelsesordenen 15.500 mia. kroner frem mod 2050, skriver Ingeniøren.

Læs også: Professor: Elvarme i stedet for varmepumper kan koste kassen

Afdelingschef Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi kalder Henrik Lunds scenarie for ekstremt, men mener godt, at et ekstremscenarie kan være interessant i sig selv:

»Men kæden hopper af, når Henrik Lund sammenkæder sine beregninger med advarsler mod at lempe på el og/eller el-varmeafgiften, fordi hans scenarie ikke underbygger dette synspunkt,« siger hun.

Afdelingschefen tilføjer, at Dansk Energis beregninger derimod viser, at det fortsat vil være billigere at opvarme et standardhus med fjernvarme eller en varmepumpe end med elvarme. Det skyldes, at elvarme er ret ineffektiv og derfor har svært ved at konkurrere mod fjernvarme eller varmepumper – selv med lave eller sågar ingen afgifter.

Fjernvarme stadig billigst
Stine Leth Rasmussen anfører videre, at de høje transmissions- og distributionsomkostninger og batteriinvesteringer i Henrik Lunds ekstremscenarie også vil øge forbrugernes elpriser i et omfang, der i sig selv vil være en yderligere barriere for, at man som forbruger og samfund vil gå ad den vej.

Ifølge Dansk Energis beregninger betaler et gennemsnitligt hus med ny, individuel elvarme i dag og med den gældende elvarmeafgift (40 øre pr. kWh og uden PSO) omkring 25.000 kr. pr. år.

Læs også: Ny politisk aftale: Elvarme-afgift sænkes allerede fra 1.maj

Hvis elvarmeafgiften sænkes med 15 øre pr. kWh – sådan som det er vedtaget midlertidigt – vil prisen for et hus med elvarme falde til ca. 20.000 kr. pr. år, mens en ny varmepumpe vil koste ca. 15.000 kr. pr. år og fjernvarmekunder i gennemsnit betalte ca. 13.000 kr. pr. år for opvarmning (2015).

Dermed vil en stor del af kunderne ikke have incitament til at skifte til individuel elvarme, konkluderer Dansk Energi i sit notat:

»Derfor er der heller ikke meget, som taler for, at et en markant sænkelse af elvarmeafgiften får varmekunder til at flokkes om elvarme,« siger Stine Leth Rasmussen fra Dansk Energi.

Flere tiltag peger samme vej
Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet erkender, at hans ekstrem-scenarium ikke har regnet på den konkrete effekt af at fjerne elvarmeafgiften, men han mener eller ikke, at det er relevant kun at regne på effekten af et enkelt tiltag, fordi også andre ændringsforslag er i spil i de nuværende drøftelser, og at de alle skal ses i en sammenhæng:

»Dansk Energi forsøger at vise, at det er risikofrit at fjerne elafgifterne. Det er jeg uenig i. Der er en betydelig risiko for, at det sammen med andre ændringer fører til vækst i direkte elvarme, og den risiko advarer jeg imod og viser konsekvensen af i mit scenarie, « siger han.

Han henviser endvidere til beregninger, udført for Energistyrelsen af Ea Energianalyse i rapporten: Konkurrenceanalyse af Fjernvarmesektoren fra december 2017, som viser et helt andet resultat end det fra Dansk Energi.

De viser, at en halvering eller fjernelse af elvarmeafgiften vil medføre, at mellem 41 og 55 pct. af fjernvarmekunderne i København, Århus og Odense vil have privatøkonomisk gavn af at skifte fra fjernvarme til en luft-vand varmepumpe.

»Det er i mine øjne forkert, at Dansk Energi anvender én gennemsnitspris for fjernvarme, hvor forskellen på priserne i virkeligheden er meget stor fra selskab til selskab. Et bånd havde været mere retvisende og ville give et lidt andet billede, hvor elvarme vil være billigere end fjernvarme fra nogle selskaber,« siger han og tilføjer, at der i Dansk Energis beregninger heller ikke skal ændres meget i forudsætningerne, før elvarme bliver konkurrencedygtigt med varmepumperne.

Lad os gå målrettet til varmepumperne
Professor Henrik Lund er dog glad for, hvis Dansk Energi og andre er enige i, at vi bør undgå elvarme og i stedet fremme varmepumper hvor det er relevant:

»Hvis enigheden er der, bør vi gå mere målrettet til værk og sænke elvarmeafgiften for de store varmepumper i fjernvarmesystemet og samtidig kigge på net-tariffer og kraftvarmekrav, som også udgør væsentlige barrierer for de store varmepumper,« siger han.

Han tilføjer, at Dansk Energis beregninger jo også illustrerer, at elvarmeafgiften ikke betyder så meget for de små varmepumper, og at man derfor bør støtte dem via et anlægstilskud, øremærket til boliger uden for de kollektive forsyningsområder.

Elvarmeafgiften i er øjeblikket på 40 øre pr kWh for el, forbrugt til varme i helårsboliger – og gælder elforbrug ud over 4000 kWh.

Et politisk flertal har valgt – midlertidigt – at nedsætte elvarmeafgiften til 25 øre pr kWh fra 1. maj i år. Senere nedsættes afgiften yderligere, men stiger igen efter 2020.

Læs hele Dansk Energis notat herunder.

Kommentarer

kommentarer