Energibranchen frygter for Danmarks grønne førerposition

Der er brug mere politisk stabilitet omkring Danmarks grønne forskning, mener Dansk Energi.

Hvis Danmark skal fastholde sin nuværende førerposition på det grønne energimarked, er der brug for mere stabile rammer for den vedvarende energisektor.

Det er meldingen fra interesseorganisation Dansk Energi, som frygter, at Danmark vil blive overhalet indenom, hvis ikke man fra politisk side forbedrer de langsigtede forhold for de danske energivirksomheder.

Selvom vi er stærke i dag, så har danske virksomheder ikke patent på grønne løsninger.

LARS AAGAARD, DIREKTØR I DANSK ENERGI

LÆS OGSÅ:Førsteplads: Danmark er bedst til udvikling af grønne energi-teknologier

– Danmark har i mange år været firstmovers på det grønne område. Men verdensmarkedet for grønne løsninger vokser i disse år, og det betyder, at der kommer flere konkurrenter, siger direktør Lars Aagaard, som lige nu er til FN’s klimakonference i Bonn, Tyskland.

– Selvom vi er stærke i dag, så har danske virksomheder ikke patent på grønne løsninger. Og hvis vi skal blive ved med at udvikle os og blive dygtigere, har vi brug for mere stabile rammer, når det kommer til energiforskningen. Det må politikerne på Christiansborg taget alvorligt, siger han.

Årlige bevillinger nytter ikke
I dag bliver de penge, som Christiansborg afsætter til energiforskning, genforhandlet hvert eneste år.

I oktober blev et bredt politisk flertal enig om at afsætte 200 millioner kroner næste år under det såkaldte EUDP-program til at forske i ny energiteknologi. Det er en stigning i forhold til beløbet i år, der ligger på 130 millioner kroner.

Skrækscenariet er, at vi mister vores nuværende styrkeposition, hvis ikke der kommer mere stabile rammer for området.

LARS AAGAARD, DIREKTØR I DANSK ENERGI

Men ifølge Lars Aagaard nytter det ikke noget, at sektoren år efter år skal vente på, at politikerne bliver enige om, hvor meget de vil afsætte til området.

Især ikke nu, hvor klimaaftalen fra Paris har sat skub i de grønne investeringer.

LÆS OGSÅ:Udledning af drivhusgasser slår rekord i 2017

Han mener, at der er brug for mere langsigtede og stabile rammer for energiforskningen, og derfor opfordrer han nu regeringen til at rykke forskningsindsatsen ind under den kommende energiaftale, som skal gælde fra 2020 og frem.

– Skrækscenariet er, at vi mister vores nuværende styrkeposition, hvis ikke der kommer mere stabile rammer for området. Vores ønske er at få en milliard kroner til området, som skal låses over en flerårig ramme. Så ved forskningsinstitutionerne, hvad de har at gøre med, siger Lars Aagaard.

Ikke nok med privat forskning
Eksporten af dansk energiteknologi og -services lå sidste år på 83,9 milliarder kroner, viser tal fra Dansk Industri. Af det udgjorde den grønne teknologi 43 milliarder kroner.

Det tal vil ifølge Dansk Industris prognoser stige til 140 milliarder kroner i 2030.

LÆS OGSÅ:Det grønne rige: ‘Hvis ikke Kina er med, er der ingen løsning på klimakrisen’

Vi kan ikke blive ved med at tro, at alle de fremskridt vi gjorde i 1970’erne og 1980’erne i forhold til energiteknologi, fortsat vil sikre os lederskabet.

LARS TVEEN, DIREKTØR FOR VARMEOMRÅDET I DANFOSS

Hvorfor er der overhovedet nødvendigt med offentlige penge til forskningen, når det er så stor en industri?

– Virksomhederne skal selvfølgelig også bidrage til forskningen, men hvis det alene er virksomhederne, vil forskningen alene handle om at løse deres respektive behov. De vil holde resultaterne for sig selv, men vi har brug for at sprede forskningen til hele sektoren, siger Lars Aagaard.

Danfoss: Ikke så meget fart på i dag
At der er brug for at få nogle mere langsigtede rammer for den hjemlige grønne energisektor, møder opbakning fra Danfoss, der blandt andet har specialiseret sig i fintune fjernvarmesystemer for at mindske energispild.

For branchen har som helhed ikke så meget fart på, som vi havde tidligere, siger Lars Tveen, som er direktør for varmeområdet i Danfoss.

LÆS OGSÅ:Danske pensionskroner investeres i omstridt mine i Colombia

– Vi er stærke på fjernvarme, vindenergi og på at kombinere løsninger, men der er rigtig mange lande, der nu har interesse i at komme ind på markedet. Og vi kan ikke blive ved med at tro, at alle de fremskridt, vi gjorde i 1970’erne og 1980’erne i forhold til energiteknologi, fortsat vil sikre os lederskabet, siger han og påpeger, at det er vigtigt at sikre forskningsdelen:

– Vi skal være rigtig gode til at bibeholde det lange perspektiv i vores energiaftaler, hvis vi vil bibeholde det førerskab.

I modsætning til landene omkring os, heriblandt Tyskland, ser et faldende niveau af risikovillig kapital.

TROELS RANIS, BRANCHEDIREKTØR FOR DI ENERGI

Brug for private investorer
Også hos Dansk Industri efterlyser man et mere langsigtet perspektiv på den grønne udvikling.

Troels Ranis, der er branchedirektør for DI Energi, mener ligesom Dansk Energi, at der er brug for at blive afsat én milliard kroner til energiforskningen i 2020.

LÆS OGSÅ:VIDEO Klimaekspert svarer på de 10 mest googlede klima-spørgsmål

Men det skal også matches af risikovillige private investorer, siger han.

– I modsætning til landene omkring os, heriblandt Tyskland, ser vi et faldende niveau af risikovillig kapital. Derfor skal vi have fokus på, hvilke muligheder der er for investorer i grøn teknologi, siger han.

Kommentarer

kommentarer