Flere penge til europæiske elnet – færre til gasrør

EU-Kommissionen lover flere penge til elnet, smartgrid og energilagring under Connecting Europe Facility.

Et større skifte er undervejs i EU’s prioriteringer, når det handler om støtte til investeringer i infrastruktur. Fremover vil det blive lettere et få støtte til udbygning med elnet, smartgrid og energilagring under EU’s Connecting Europe Facility, mens støtten til gasrør vil blive reduceret til det absolut nødvendige, fordi gasnettet er ved at være fuld udbygget.

– Infrastrukturen er hardwaren i vores energisystem. Det er elledningerne og gasrørene, der får energien til at flyde fra dér, hvor den bliver produceret, til dér, hvor den bliver brugt. Inden for elektricitet er det fortsat brug for nye forbindelser, der kan knytte markeder sammen, siger kontorchef Catharina Sikow-Magny fra EU-Kommissionens energidirektorats afdeling for energinet og regionale initiativer, ifølge Dansk Energis nettsider.

Hun peger på elnet i forbindelse med havmølleparker i Nordsøen, Østersøen og senere Middelhavet som nogle af de spændende muligheder, der er.

Vigtig liste udkommer snart
EU-Kommissionen offentliggør den 23. november sin tredje liste over støtteegnede projekter, og kursskiftet i retning mod prioritering af elnet og smartgrid-løsninger vil ifølge klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete klart fremgå af denne liste over ’projects of common interest’ (PCI’er).

– Fra 2014 og 2016 har the Connecting Europe Facility været med til at støtte 74 nøje udvalgte projekter med 1,6 mia. euro (12 mia. kr., red.). Disse forbindelser er afgørende for at få mest mulig ud af elektricitet fra vedvarende energi, hvis tilgængelighed varierer fra region til region. Fokus for Connecting Europe Facility er ved at skifte mod el og smartgrid for at understøtte vores miljø- og klimamål i EU. Jeg forventer, at den trend vil fortsætte med vores tredje liste, fastslår Miguel Arias Cañete på en konference i EU-Parlamentet om finansiering af den grønne omstilling.

Naturgasprojekter vejer forholdsvis tungt på de første to PCI-lister blandt andet for at få gas ind til Syd- og Østeuropa fra andre kilder end dem i Rusland. Nogle politikere og græsrodsorganisationer påpeger, at naturgas er et fossilt og klimaskadeligt brændsel og derfor ikke bør få støtte, mens andre mere hæfter sig ved, at naturgas er et vigtigt overgangsbrændsel og styrker forsyningssikkerheden.

Rumænien er eksempelvis godt tilfreds med udsigten til at kunne starte sin egen produktion af naturgas fra kilder i Sortehavet i løbet af 2018. Forventningen er, at Rumænien bliver et naturgasproducentland i cirka samme størrelse som Danmark.

Enormt behov for investeringer i infrastruktur
Prioriteringerne mellem landene er ofte forskellige, så disse uger og måneders diskussioner om energipolitikken fra 2020 og frem mod 2030 er komplicerede. Nogle af de mange vigtige spørgsmål er, hvordan og med hvor mange euro, EU skal støtte den grønne omstilling inkl. investeringer i infrastruktur.

EU-Kommissionen vurderer ifølge Miguel Arias Cañete, at det årlige investeringsbehov som følge af den foreslåede energipakke Clean Energy for All Europeans ligger på 379 mia. euro (2.850 mia. kr.) fra 2021 til 2030 til øget energieffektivitet, infrastruktur og ’ren’ energi. Aktuelt ligger investeringerne årligt på ca. 200 mia. euro.

På finansieringskonferencen var det bred enighed om, at EU og regeringerne ikke kan løfte udfordringen med at hæve niveauet alene. Flere penge fra energiselskaber, pensionskasser og andre ikke-offentlige aktører skal aktiveres med klare mål og langsigtede rammer for investeringerne.

– Det er nødvendigt at mobilisere den private sektor. Vi skal ’pulje’ midler fra offentlige og private kilder, fastslår bestyrelsesformand Werner Hoyer fra Den Europæiske Investeringsbank, der betegner sig selv som verdens største investor i klimarelaterede løsninger – herunder havvind og øget energieffektivitet.

Dansk MEP’er kræver åbne elnet
– Ja, vi skal investere mere i nye forbindelser, men vi skal også fokusere på brugen af de forbindelser, vi har, siger medlem af EU-Parlamentet Morten Helveg Petersen (R) og påpeger, at alt for mange grænseoverskridende forbindelser står alt for lidt til rådighed for det fælles marked.

– Næsten alle grænser i Europa er påvirket. En række medlemsstater og systemoperatører blokerer markedet, og det skal vi have løst til glæde og gavn for de europæiske forbrugere, tilføjer Morten Helveg Petersen, der er EU-Parlamentets ordfører på forslag om mere fælleseuropæisk samarbejde mellem energitilsyn i regi af ACER.

EU har afsat 5,85 mia. euro til Connecting Europe Facility fra 2014-2020. Den første liste over støtteværdige projekter rummede 248 energiprojekter, mens der stod 195 (heraf 77 gasrør) på den seneste liste.

Kommentarer

kommentarer