Store prisfald ved auktion af 600 MW sol og vind i Chile
Chile har tildelt kontrakter på vedvarende energiprojekter med en samlet kapacitet på 600 megawatt, hvilket er sket til en pris, der lå 32 pct. under niveauet ved sidste års auktion.
Den gennemsnitlige pris blev 32,5 dollar per megawatt-time under budrunden mod 47,6 dollar under auktionen sidste år.
– Set over en treårig periode er prisen faldet 75 pct., sagde den chilenske energiminister Andrés Rebolledo fredag, da resultatet blev annonceret ifølge Recharge News.
Der vil blive investeret 1 mia. dollar i det pågældende projekter, som skal starte drift i 2024. Under auktionen indløb der bud på ni gange den kapacitet, der blev indgået kontrakter på, hvilket vidner om en stor interesse.
Den største sejrherre under auktionen blev det italienske energiselskab Enel, som løb med 54 pct. elkøbsaftalerne (PPA) og skal opføre 242 megawatt fordelt med 116 megawatt solenergi og 93 megawatt vindenergi.
Chile har ifølge Recharge News i dag over 1,76 gigawatt idriftsat solenergikapacitet og 1,3 gigawatt vind, melder ritzau/FINANS