Nyhetsartikkel

16 november 2017

Dansk selskab bag 16 hektar sol i Libanon

Selskabet har yderligere 451 MW i pipelinen.

Danish Sun Energy og Byblos Advances Energy i Libanon har indgået en joint venture aftale og en kontrakt om opførelsen af et solcelleanlæg nær den libanesiske by Bybols.

Solcelleanlægget får en effekt på 13,7 MWp og kommer til at fylde 16 hektar i det libanesiske landskab.

Danish Sun Energy og Byblos Advances Energy afventer forhandlinger og godkendelse af den libanesisk regering, men forventer at byggeopstart bliver i andet kvartal af 2018.

Danish Sun Energy skal stå for levering, opførelse og idriftsættelse af anlægget, der skal levere strøm til 7.000 libanesiske husstande.

– Danish Sun Energy har i øjeblikket 451 MW i pipelinen primært i Østafrika og Østasien med Kenya, Uganda, Tanzania, Nepal og Bangladesh som primærlande, fortæller direktør Carsten Tilm fra Danish Sun Energy.

 

Danish Sun Energy er stiftet i 2013 og har i dag 20,25 MWp sol i drift, 46 MW under opførelse og de føromtalte 451 MW i pipelinen.

Virksomheden beskæftiger 14 og har til huse i Nørresundby med kontor i Kenya og Uganda.

Kommentarer

kommentarer