4 spørsmål om Viking Link

Det nye elkabel mellem England og Danmark er grundlæggende en god idé, selv om der naturligvis er usikkerhed forbundet med alle langsigtede investeringer.

Dansk Energi forklarer, hvad der er op og ned i diskussionen om import og eksport af el både nu og på længere sigt.

Kommer de danske forbrugere til at betale for en unødvendig forbindelse?
Nej. Den samfundsøkonomiske beregning viser, at forbrugernes samlede betaling for el stort set vil være uændret. Den marginale stigning i elprisen modsvares af en reduktion i behovet for støtte til vedvarende energi og af, at indtjeningen på kablet via de såkaldte flaskehalsindtægter kommer tilbage til forbrugerne i form af lavere tariffer.

Kablet tjener altså sig selv hjem i form af flaskehalsindtægterne, men det er rigtigt, at forbrugerne i sidste ende tager risikoen, hvis noget skulle ændre sig drastisk i negativ retning i business casen. Omvendt vil forbrugerne dog også opnå en uventet mergevinst, hvis flaskehalsindtægterne skulle vise sig at blive større end forventet.

Er hovedparten af den strøm, vi kommer til at eksportere, noget, som vi selv har importeret?
Det er korrekt, at eksporten af el via kablet ikke alene vil komme fra ekstra elproduktion i Danmark. Men det er heller ikke det, samfundsøkonomien bygger på. Den samfundsøkonomiske ’business case’ bygger primært på, at kablet vil tjene sig selv hjem i form af de såkaldte flaskehalsindtægter, der opstår når man køber billigt i Danmark og sælger dyrt i England – uafhængigt af, om strømmen der eksporteres er produceret i Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland.

Danmark er et lille elsystem med stærke udlandsforbindelser til større omkringliggende elsystemer. Derfor har vi været et naturligt transitland i mange år, idet vi konstant og time for time udveksler el med vore nabolande.

På grund af udvekslingen med vores nabolande er den el vi forbruger i Danmark time for time næsten altid en blanding vind, vand, biomasse, kul, gas, kernekraft m.m. Den danske elproduktion kan altså ikke 1:1 overføres til det danske elforbrug, da strøm puljes i energisystemer regionalt. Derfor vil eksport på Viking Link i stort set alle timer være en blanding af dansk elproduktion samt import fra Norge, Sverige og Tyskland.

Vil elpriserne i Storbritannien falde, når de får mere vedvarende energi, og undergrave rationalet bag investeringen?
Der er usikkerheder forbundet med alle projekter, og vi kan naturligvis ikke forudsige en nøjagtig prisforskel mellem Danmark og England 10-20 år frem i tid. Men selv om 10-20 år vil der være stor forskel på det danske og engelske elproduktionsmiks med en langt større vindandel i Danmark end i England.

Yderligere er der forskel i produktionsprofilerne for dansk og engelsk vindkraft, og vi producerer ikke vindstrøm på fuld kraft samtidig, da vindfronter fra vest ofte rammer England flere timer før de rammer Danmark. Alt i alt ser vi derfor ikke basis for et opbrud i de time-for-time-prisforskelle, der driver den samfundsøkonomiske business case.

Når kablet sættes i drift i 2022 vil der være 25-30 procent vind i den engelske elproduktion, og i 2030 er andelen steget til lidt over 35 procent ifølge National Grids mest ambitiøse prognose. Så selv om den engelske elproduktion fra vind i absolutte tal svarer til flere gange Danmarks samlede elforbrug, er andelen moderat, og billedet bliver ikke, at der nærmest kun er vind på begge sider af kablet.

Kommer vi blot til at erstatte britisk naturgas med tysk kulkraft?
Det nytter ikke at vurdere miljøeffekten af Viking Link alene på baggrund af dets første leveår. Viking Link skal tilsluttes i 2022 og har en teknisk levetid på 40 år. Tyskland har kortsigtede nationale klimamål, der er helt uforenelige med, at tysk kulkraft skulle blive en dominerende bestanddel af eksporten til England set over kablets levetid. Set på mellemlangt og langt sigt vil kablet i høj grad blive brugt til udveksling og balancering af vind.