Siemens Gamesa udvikler Indiens første hybridprojekt med vind- og solenergi
Siemens Gemesa har fået til opgave at udvikle Indiens første hybridprojekt, der kombinerer vind- og solenergi.
Projektet bliver det første af slagsen for selskabet, der skal koble et solenergiprojekt på 28,8 MW sammen med en eksisterende 50 MW vindfarm. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
”Det er en meget vigtig milepæl for vores selskab. Med et markedspotentiale på omkring 15 GW i Indien er vores kunder i stigende grad interesserede i denne type af integrerede vedvarende systemer,” siger Rames Kymal, administrerende direktør i Siemens Gamesas onshore-division i Indien, i pressemeddelelsen.
Supplerer hinanden
Siemens Gamesa har indgået en aftale med en af landets førende uafhængige operatører, og i henhold til denne aftale skal selskabet levere en komplet nøglefærdig løsning. Helt specifikt skal Siemens Gamesa stå for designet, ingeniørarbejdet og idriftsættelsen af det nye solværk, og de skal stå for hybridiseringen af dette med en eksisterende vindmøllepark, der er udstyret med selskabets turbiner.
Påvirkes ikke af sæsonudsving
Den helt store fordel ved et hybridprojekt med sol- og vindenergi er, at det booster systemets pålidelighed. Elproduktionen fra de to forskellige kilder supplerer og komplimenterer hinanden. Infrastrukturen med hybridsystemet sørger for, at der kommer stabilitet i energinettet, og det vil medvirke til at undgå begrænsninger og sæsonpåvirket energiproduktion.
Indiens interesse for hybridprojektet hænger sammen med landets behov for plads.Staten har hele tiden brug for landarealer til udviklingsprojekter, f.eks. industri eller infrastruktur. Samtidig står landet over for store krav om økonomiske vækst, der både skal være socialt inkluderende, økologisk bæredygtigt, og ikke mindst politisk gennemførligt.
Hybridprojektet, der ligger i staten Karnataka, er planlagt til at være sat i drift ved udgangen af 2017, uppger Siemens Gamesa.