Det frie energimarked udvikler sig fortsat
Næste liberaliseringsbølge: Kunder går fra at være statister til at være multivæsener på energimarkederne.
En del små og store el- og gaskunder skifter jævnligt leverandør, så markedet råder. Ændringernes tid er imidlertid slet ikke forbi – den liberalisering, EU-kommissionen satte i gang helt tilbage i 1988, fortsætter med nye initiativer både på europæisk og nationalt plan.
Det fremgik af en stribe indlæg på ’Den 23. Årskonference – Det frie Energimarked 2017’, som bliver afviklet af Energiauktion.dk i disse dage.
EU-kommissionen er fortsat en udfarende kraft, og en lang stribe forslag til justeringer og forbedringer er til debat i øjeblikket. Konsulent Christine Hartmann fra Dansk Energi peger på en af de mest markante:
– Kunderne går fra at være statister til at have en hovedrolle, påpeger hun og nævner, at forbrugerne fremover har smarte målere i deres hjem og i stigende grad vil blive ’multivæsener’ med fleksibelt forbrug og egenproduktion af energi. Et af forslagene fra EU-kommissionen er, at det fremover skal være tilladt at producere elektricitet selv, hvilket ikke er tilfældet i alle EU’s medlemslande.
En stadig større del af elproduktionen bliver født ind af vindmøller og solceller til distributionsnettene, så de lokale elnetselskaber (DSO’erne) får en stadig større rolle. Et nyt DSO-organ skal agere sparringspartner for EU-kommissionen på samme måde, som ENTSO-E gør det på transmissionsniveau, skriver Dansk Energi på sine netsider.
Med smarte, digitale elmålere til alle kunder i hele Europa om få år vil der opstå eksorbitant mange data, og det vil efter alt at dømme give markedsaktørerne nye muligheder. I Danmark åbnes der snart op for timeafregning af husholdningskunder, og det giver elhandlerne chancen for at tilbyde nye produkter.
Endnu er der et godt stykke vej til et europæisk detailmarked, men spotmarkedet fungerer fra Nordkap til Gibraltar og er ifølge market manager Henrik Hansen fra Nord Pool ’en stor succes for EU’. Spotmarkedet udvikler sig fortsat, og Henrik Hansen vurderer, at det bliver endnu mere effektivt, hvis producenter og forbrugere griber fremtidige muligheder for at afgive mere fleksible bud.
Der er også nye regler på vej på Intra Day-markedet, hvor der handles el fra time til time. Henrik Hansen forventer, at det vil give mere volumen – og at noget af det næste vil være, at der kan handles hvert kvarter, ligesom det allerede er tilfældet i Tyskland. 24 daglige handler vil dermed blive til 96 – og behov for mere automatisering.
– Med øget volumen på Intra Day-markedet vil det være muligt at indpasse mere vindenergi, siger Henrik Hansen.
Og netop vindenergi bliver der meget mere af. I Danmark dækkede vindkraften i det første halvår, hvad der svarede til knap 45 procent af elforbruget. Produktionen fra vindmøllerne svinger op og ned, så efterspørgslen på fleksibelt elforbrug vil stige. En stribe projekter er i gang med elbiler, varmepumper, swimmingpools og andre forbrugsenheder, der kan flytte sit forbrug, og bl.a. Radius Elnet har indført en ny tarifstruktur for at animere kunderne til at flytte forbrug til tidspunkter med mindre belastning af elnettet end i ’kogespidsen’, hvor alle laver mad.
Støberiet Vald. Birn, der smelter 40.000 tons skrot om året, har også testet fleksibelt forbrug i et projekt ledet af CLEAN, og ifølge virksomhedens indkøbschef, Jørgen S. Johansen, har det givet positive resultater at øve sig i at skrue op og ned for ovnene i takt med elprisernes udvikling.
– Vi har stort fokus på pris hver eneste time og er klar til at lukke ned, hvis de kører i skoven, siger Jørgen S. Johansen, der i øvrigt opfordrer elhandlerne til at blive bedre til at fortælle deres kunder om de mange muligheder, de forskellige markeder efterhånden giver. Elhandel drejer sig langt fra kun om kilowatttimer; det kan på det frie energimarked anno 2017 også være muligt at byde ind med frekvensregulering og mange andre ydelser.
Kilde: Dansk Energi