Nyhetsartikkel

14 september 2017

Vindudvikler trækker sig ud af Danmark

Greentech afhænder danske vindaktiver med frasalg af den kvartet, der var selskabets indgang til vindindustrien. Køberen af kronjyske Wind Estate.

Greentech Energy trækker sig ud af dansk vind. Selskabet har solgt sine fire danske vindmøllerparker bestående af 19 møller på samlet 15,5MW til Wind Estate for 24,4 mio. kr. Det oplyser Greentech i en fondsbørsmeddelelse.

«Salget af de fire danske vindparker ligger i tråd med Greentechs repositioneringsstrategi, som blev iværksat i 2015, og har «porteføljeomlægning» som et af selskabets strategiske nøglepunkter.

Det giver Greentech mulighed for at reinvestere i profitable og værdiskabende aktiver,» siger Greentechs bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen. De fire vindmølleparker er Milbakken, Oppelstrup, Hannesborg, der blev overtaget af Greentech i forbindelse med deres idrifttagning i 2001, samt det et år ældre projekt i Frørup. Det var netop de fire parker, der var Greentechs indgang rollen som vindudvikler efter navneskiftet fra Cederholm og Voss to i 1998. Aftageren, Wind Estate, har en noget større portefølje i bogen.

Det Randers-baserede Wind Estate ejer mere end 300 af de danske møller med en kapacitet på mere end 200MW. Tidligere i år fortalte Wind Estate til EnergiWatch, at selskabet planlægger at købe mellem 50-100 danske møller i år. Senest har kronjyderne imidlertid været i vælten på grund af nogle møller, der så at sige er gået den modsatte vej. I sidste måned kom det frem, at selskabet ville nedtage 10 Siemens-møller efter kun knap ni års drift – og derved tæt på sammenfaldende med møllernes støtteudløb.

En manøvre der af flere er blevet anvendt som eksempel på påstået grådighed i branchen. Nu suppleres der så med 19 møller af noget ældre dato. Der som notabene bemærket alle er tilsluttet på en tidligere model end den udløbende 25-øre. Handlen forventes at være afsluttet i 4. kvartal i år.

Kommentarer

kommentarer