Veldrevne energikoncerner beskytter sårbare lokalsamfund

Vandet i Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden ligger hen med minimale krusninger på overfladen, og vingerne på vindmøllerne i bredningen står stille. Jysk Energi har valgt en usædvanlig stille dag til at gennemføre sin årlige studietur for sit repræsentantskab for normalt blæser det en halv pelikan her ganske tæt på den jyske vestkyst.

Ude på det rolige vand ligger der et par både, der er ved at flytte sand for at gøre klar til etablering af en ny og eksperimenterende havmøllepark med fire 175 meter høje møller á 7 MW. Hver mølle kommer til at producere ca. 30 mio. kWh om året, hvilket er over tre gange mere pr. mølle end de otte gamle 2 og 2,3 MW-møller, der trækker sig som en streg ud i bredningen.

Andelselselskabet Jysk Energi er medejer af projektet, der gennemføres af Siemens Gamesa Renewable Energy.

Det gode liv i Vestjylland
For Jysk Energi handler projektet – ligesom kabellægning og udrulning af fjernaflæste målere – om at skabe vækst og udvikling, så beboerne i området kan leve det gode liv.

– Vi bliver færre og færre, så det bliver dyrere at drive elnettet. En måde at sikre området er ved at have noget på kistebunden og en god infrastruktur, siger adm. direktør Lars Naur fra Jysk Energi, da repræsentantskab og bestyrelse er samlet i Fiskehallen i Thyborøn efter inspektionen af havmølleprojektet, skriver Dansk Energi på sine netsider.

Her tager Lars Naur fat i et emne, der er anderledes blæst om i disse måneder: Jyllands-Postens serie om ’el-kongerne’. Avisen var inviteret med på studieturen (men takkede nej). Lars Naur ønsker ikke at forsvare alle dispositioner i energibranchen, men han advarer politikerne på Christiansborg mod at drage forhastede konklusioner.

– Nogle taler om at skille elnettet ud, men det er en rigtig dårlig idé. Vi er et mellemstort selskab, der vil få svært ved at drive organisationen. Hvis elnettet ikke fremover må trække på koncernens fællesfunktioner, bliver det dyrere at drive elnettet, siger Lars Naur.

Værdi til lokale ejere
Jysk Energi er ejet af godt 30.000 andelshavere i lokalområdet, og den slags lokalt ejerskab gavner de egne af Danmark, som få andre investerer i, påpeger Lars Naur.

– De mellemstore selskaber er faktisk de billigste i landet til trods for, at de repræsenterer områder, hvor der ofte er langt mellem husene, et barsk klima og ofte en negativ befolkningstilvækst. De veldrevne lokale elselskaber er med til at sikre, at der ikke sker en yderlige skævvridning af Danmark, mener Lars Naur.

Moderselskabet Jysk Energi har over de seneste mange årtier bl.a. via frasalg af kraftværker opbygget en større formue. Det er disse penge – og ikke nettarifferne – det bliver investeret i en række aktiviteter; herunder den nye havmøllepark i Nissum Bredning. Jysk Energis netselskaber, NOE Net og det delvist ejede Vestjyske Net, drives som monopoler og er derfor stærkt reguleret af myndighederne, der løbende strammer kravene til effektiv drift.

– Reguleringen sikrer, at det ikke er muligt at finansiere kommercielle aktiviteter i datterselskaber ved at hæve sine indtægter til drift af elnettet i elnetselskabet.

Derfor kan vi slet ikke genkende det billede, der er tegnet i medierne, af, at eltariffen og indtægterne i elnetvirksomhederne er investeret i kommercielle aktiviteter. En adskillelse af elnettet fra koncernens øvrige aktiviteter vil forringe mulighederne for at opretholde et stabilt elnet til konkurrencedygtige priser, vurderer Lars Naur.

Styrket infrastruktur på tangen
Efter direktørens oplæg bydes der på Fiskehusets berømte fiskebord, og herefter går turen hjemad i bus. I udkanten af Thyborøn kan deltagerne ud af ruderne kaste et blik på en ny 60/10 kV transformerstation, der udover at skulle modtage strøm fra den nye havmøllepark også øger leveringssikkerheden i den driftige fiskeri- og turistby.

Et af elementerne i havmølleprojektet er at teste, om det giver teknisk og økonomisk mening at benytte landkabler i stedet for meget dyre og til tider ustabile søkabler. For at beskytte ’landkablerne’ mellem havmøllerne og transformerstationen mod saltvand og eventuelle trawl bliver de lagt i et særligt rør. I alt har udviklerne af Nissum Bredning-møllerne lovet Energistyrelsen at gennemføre otte testelementer for at få status som F&U-projekt og dermed støtte.

Projektet skaber en del arbejdspladser i byggeperioden, men der er også mere langvarige effekter. De eksisterende møller og Cheminovas motorer kan levere henholdsvis 18 og 9 MW, så med ekstra 28 MW fra den nye park er Vestjyske Net i gang med at styrke 60 kV-luftledningerne ned mod syd. De gamle ledninger er tæret af saltvand fra Nordsøen, så renoveringen gavner både de nye møller og de eksisterende kunder på nettet.

Kilde: Dansk Energi

Følg projektet på Facebook