Analyse: Regeringens energimål svigter elektrificeringen
Hvis den danske regeringen fastholder de eksisterende energiavgifter og sin energipolitiske målsetting om 50 prosent grønn energi i 2030, vil det medføre en voldsom utbygging med biomasse og meget lite utbygging med sol og vind.
Det er én af konklusionerne i en ny analyse, som interesseorganisationen Vindmølleindustrien har fået udarbejdet, og som danner baggrund for anbefalinger til politikerne, når de skal i gang med forhandlingerne om en ny energiaftale.
Ea Energianalyse, som står bag analysen, har modelleret investeringer i energisystemet frem mod 2030, hvor regeringens mål er 50 procent VE – og frem mod 2050, hvor målet er 100 procent.
Modellen investerer bedst muligt ud fra et selskabsøkonomisk synspunkt frem mod 2030, og da biomasse er fritaget for afgift, vil 30 procent af det samlede energiforbrug i 2030 dækkes af biomasse, men bare 20 procent af vind, sol og varmepumper (omgivelsesvarme).
Artikelen fortsætter efter grafikken
Ifølge adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg er det et stort problem for energisystemet, hvis regeringens mål ikke fremmer den elektrificering, som både klimakommission, klimaråd og energikommission anser for at være vigtig for den grønne omstilling:
»Vi mener, at det er på tide at erkende, at ikke alle former for grøn energi er lige gode. De brændselsfrie energiformer som sol, vind og varmepumper skal fremmes, så de kan erstatte de fossile brændsler. Derfor foreslår vi et konkret mål for andelen af brændselsfri energi ud af det overordnede VE-mål,« siger han.
Elektrificeringen skal sikres
Han tilføjer, at et objektivt mål for den brændselsfrie energi skal ses som et bud på, hvordan man sikrer sig – og holder øje med – at elektrificeringen er i proces.
Ea Energianalyse har ligeledes kørt en simulering frem mod 2050. Her foretager modellen de samfundsøkonomisk optimale investeringer (og ser altså bort fra afgifter og tilskud) frem mod 100 procent vedvarende energi i 2050.
Denne kørsel giver langt større investeringer i vind og ikke mindst i solceller og viser dermed, at det er en bedre forretning for samfundet at bruge mindre biomasse og indirekte, at regeringens 50 procents-målsætning uden nye rammebetingelser vil give en dyrere grøn omstilling for samfundet end nødvendigt.
En sammenligning af 2030-fremskrivningerne med den lineære 2050-fremskrivning viser ligeledes, at en målsætning om 50 procent vedvarende energi i energiforbruget i 2030 vil bremse den eksisterende udbygningstakt. Hvilket igen betyder, at investeringstempoet skal hæves yderligere frem mod 2050.
»Vi anbefaler også, at regeringens mål om mindst 50 procent vedvarende energi hæves til et mål omkring de 60 procent, så vi ikke sakker agterud i den grønne omstilling,« siger han.
Ea Energianalyse har ligeledes gennemført modelleringer, hvor man lægger nogle ekstra målsætninger ind ud over 50 procents-målet i 2030. For eksempel om investering i en vis mængde vindkraft, eller om at udbygningen med vedvarende energi skal ske stabilt og ikke til allersidst i perioden.
Tiltag, som – stadig set selskabsøkonomisk – dog vil gøre udbygningen dyrere end biomasse under det nuværende afgiftssystem.
Vindmølleindustrien vil derfor også gerne have et særskilt mål for vindenergi frem mod 2030.
I skal selvfølgelig promovere vindkraft, men optimering af energisystemet skal vel afgøre, hvad der er brug for?
»Forslaget skal ses som et oplæg til diskussion af, om det ikke er rimeligt med et sådant mål i et land, hvor det samlede energiforbrug – altså inklusive varme – er større om vinteren, hvor vindmøllerne producerer mest,« siger Jan Hylleberg.
Selvom de nuværende energi-afgifter er under stærk beskydning fra mange sider, så er ændringerne af dem ikke en del af Vindmølleindustriens forslag til politikerne:
»Analysen viser tydeligt, at der er behov for en omlægning af energiafgifterne, men vi har ikke forslag til, hvordan det konkret skal gribes an,« siger Jan Hylleberg. j
Kommentarer
Om forfatteren
